Musikskolens talenter spiller nordisk - Humlebæk Bibliotek

Humlebæk Bibliotek lægger den 27. maj klokken 19 lokaler til Fredensborg Musikskoles Talentskole, som i en kulisse af nordiske fotos vil give deres bud på nordisk musik anno 2014.

Før i tiden talte man om en særlig nordisk klang i musikken, men er der efterhånden noget tilbage af den i en tid, hvor hele verdens musik er et klik væk på YouTube? Det vil Fredensborg Musikskoles Talentskole forsøge at svare bekræftende på, når de den 27. maj stiller op til talentkoncert på Humlebæk Bibliotek.

Her vil elever fra musikskolens særlige talentlinje optræde med et udvalg af instrumenter og nordiske melodier, som til sammen nok skal få den nordiske patriotisme til at blomstre.

Samtidig med koncerten vil Foreningen Norden præsentere en fotoudstilling med motiver fra foreningens rejser i de nordiske lande. Udstillingen hedder "Stemninger og landskaber inspireret af nordisk musik” og vil kunne ses i Salen på Humlebæk Bibliotek, hvor koncerten også foregår.

 Det er gratis at overvære koncerten, og det er ikke nødvendigt at tilmelde sig på forhånd.

 

Yderligere information

Brug af cookies Vi anvender cookies på websitet til at huske dine indstillinger mens du besøger websitet. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.For at finde ud af hvilke cookies vi bruger og hvordan du sletter dem, se vores privacy policy.

Jeg accepterer cookies.

EU Cookie Directive Module Information