Fredensborg Biblioteker tilbyder kurser for iPad-ejere

 biblioteker i Fredensborg Kommune lære sin iPad bedre at kendeI efteråret kan man på alle fire biblioteker i Fredensborg Kommune lære sin iPad bedre at kende ved to kurser, som giver deltagerne basal viden om, hvordan man benytter det flade vidunder.

De skulle være så brugervenlige, men for mange kan det være et problem for alvor at få slået hul på bylden til, hvordan man får mest ud af iPad’ens mange muligheder.

Foto: Fredensborg Kommune


Hvordan får man den på internettet? Hvordan finder og installerer man apps? Hvordan fjerner man dem igen? Det er blandt andet disse spørgsmål, som man kan få svar på ved det første af de to kurser: ”Sådan kommer du i gang med din iPad”.

Det andet kursus hedder ”Biblioteket på din iPad” og henvender sig til dem, som har styr på de grundlæggende funktioner, men som godt kunne tænke sig at få en introduktion til lån af for eksempel ebøger og netlydbøger

Kurserne er placeret på formiddage mellem klokken 10 og 11.30. Nivå Bibliotek og Medborgercenter lægger ud den 18. september med begynderkurset. Fredensborg Bibliotek, Kokkedal Cafébibliotek og Humlebæk Bibliotek følger efter henholdsvis den 24. september, 25. september og 23. oktober.

Kursus 2 om biblioteket på iPad’en går første gang i luften på Nivå Bibliotek og Medborgercenter den 7. oktober, mens Humlebæk følger den 30. oktober, Kokkedal Cafébibliotek den 4. november og Fredensborg Bibliotek den 5. november.

Alle kurser er gratis, og tilmelding kan ske via Fredensborg Bibliotekernes hjemmeside eller på et af de fire biblioteker. For at kunne melde sig er det nødvendigt, at man selv medbringer en iPad og har oprettet et Apple-id. Det sidste kan man eventuelt på forhånd komme hen på biblioteket og få hjælp til.

Brug af cookies Vi anvender cookies på websitet til at huske dine indstillinger mens du besøger websitet. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.For at finde ud af hvilke cookies vi bruger og hvordan du sletter dem, se vores privacy policy.

Jeg accepterer cookies.

EU Cookie Directive Module Information