Nu starter bibliotekets håndarbejdscaféer igen i Fredensborg og Nivå

håndarbejdcafé Fredensborg og NivåFredensborg Bibliotek og Nivå Bibliotek og Medborgercenter byder også i dette efterår på håndarbejdscafé for de fingernemme og hyggetrængende.

Med efterårets komme er det tid til at finde de indendørs sysler frem igen. Her er bibliotekernes håndarbejdscaféer en oplagt mulighed for udveksling inspiration og løs snak i hyggelige omgivelser.

Foto: Fredensborg Kommune

Håndarbejdscaféerne er planlagt til onsdag den 10. september og tirsdag den 21. oktober kl. 18.30 – 21 på Fredensborg Bibliotek og mandag den 22. september og torsdag den 9. oktober kl. 19 – 21.30 på Nivå Bibliotek og Medborgercenter.

Ønsker man at deltage, skal man bare møde op med eget strikketøj, broderi eller sytøj. Det er ganske gratis, og biblioteket giver endda en kop kaffe. For Nivås vedkommende er det dog en god idé at tilmelde sig på forhånd via Fredensborg Bibliotekernes hjemmeside eller på selve biblioteket.

Der er ingen særlige krav om køn, alder eller forkundskaber for at være med, så hvis man mangler inspiration eller hjælp til håndarbejdet eller er kørt fast i et projekt eller bare har lyst til en hyggelig aften med nåle og strikkepinde, vil det være en god idé at møde op til en eller flere af de planlagte caféer.

Brug af cookies Vi anvender cookies på websitet til at huske dine indstillinger mens du besøger websitet. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.For at finde ud af hvilke cookies vi bruger og hvordan du sletter dem, se vores privacy policy.

Jeg accepterer cookies.

EU Cookie Directive Module Information