Biblioteket i Nivå og Humlebæk inviterer til Seniorsurf-dag

æren som Seniorsurf-ambassadør tilfaldet skuespilleren Flemming JensenFrivillige på Humlebæk Bibliotek og Nivå Bibliotek og Medborgercenter står den 9. oktober klar på den årlige Seniorsurf-dag til at forklare og demonstrere internettets muligheder.

Igen i år vil bibliotekerne i Humlebæk og Nivå den 9. oktober være præget af den landsdækkende Seniorsurf-dag. Her kan ældre medborgere på en stille og rolig måde komme og prøve at surfe på internettet og få oplysning om, hvad nettet kan bruges til.
Foto: Pressebillede

Seniorsurf-dagen på de to biblioteker finder sted mellem klokken 14.30 og 17. Det er frivillige fra bibliotekernes it-caféer og Ældresagen, der stiller deres ekspertise til rådighed for nysgerrige seniorer, som endnu ikke har givet sig i kast med internettet.

Seniorsurf-ambassadøren
Seniorsurf-dagen har været en årlig tilbagevendende begivenhed siden 2011 og er en landsdækkende kampagne. Tidligere har skuespilleren Ghita Nørby været kampagnens ansigt udadtil, men i år er æren som Seniorsurf-ambassadør tilfaldet skuespilleren Flemming Jensen.

”Nysgerrighed er forudsætningen for liv og i den sammenhæng er internettet faktisk en gave til os alle sammen,” siger Flemming Jensen. ”Ikke blot er det verdens største leksikon, hvor vi kan finde svar på stort set alt. Det er også her, vi kan læse nyheder, og fra 1. november digital post fra det offentlige. Det er her, vi kan finde rejser og blive begravet i regulære tsunamier af billeder af is-spisende børnebørn. Men frem for alt er det her, vi kan få stillet vores nysgerrighed.”

Samarbejde
De fleste danskere ser på overgangen til et mere digitalt liv på samme måde som Flemming Jensen, men der er også mennesker, som synes, det er lidt skræmmende eller svært.

Det er derfor Ældre Sagen, Danske Seniorer, Telecentre Danmark, bibliotekerne og Digitaliseringsstyrelsen er gået sammen om Seniorsurf-dagen, der skal give de ældre blod på tanden til selv at surfe videre.

Flemming Jensen vil rejse rundt i landet til udvalgte it-undervisningssteder, hvor han med en god portion humor, og med mere end ét glimt i øjet, vil gøre sit yderste for at motivere nye it-brugere med personlige anekdoter og fortællinger om egne erfaringer med it og internet.

Brug af cookies Vi anvender cookies på websitet til at huske dine indstillinger mens du besøger websitet. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.For at finde ud af hvilke cookies vi bruger og hvordan du sletter dem, se vores privacy policy.

Jeg accepterer cookies.

EU Cookie Directive Module Information