Børnebibliotekaren fortæller om trolde på Humlebæk Bibliotek

børnebibliotekar Lisa Juhler fortælle om mumitrolde og andre trolde.Børn fra 3-6 år kan den 12. november sammen med deres voksne komme hen på Humlebæk Bibliotek og høre børnebibliotekar Lisa Juhler fortælle om mumitrolde og andre trolde.

Kæmpestore og bittesmå, arrige og venlige – der findes mange slags trolde, i hvert fald i bøgerne og fantasien. Fælles for de fleste er, at de har haler og er ret grimme.

Foto: Fredensborg Kommune

Mumitroldene hører til de venlige af slagsen, og det er specielt dem, som børnebibliotekar på Humlebæk Bibliotek, Lisa Juhler, vil fortælle om til eventyrtimen den 12. november. De søde flodhestelignende trolde blev skab af den finske forfatter Tove Jansson helt tilbage i 1940’erne, og de er stadig populære blandt de mindste.

Eventyrtimen starter klokken 10 og varer cirka en time. Gratis billetter kan hentes på Fredensborg Bibliotekernes hjemmeside eller på et af kommunens fire biblioteker.

Arrangementet er en del af den Nordiske Biblioteksuge i uge 46, som i år netop har trolde som fælles tema.

Yderligere information

Brug af cookies Vi anvender cookies på websitet til at huske dine indstillinger mens du besøger websitet. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.For at finde ud af hvilke cookies vi bruger og hvordan du sletter dem, se vores privacy policy.

Jeg accepterer cookies.

EU Cookie Directive Module Information