• Udskriv

Bøger og kager på Fredensborg Bibliotek

 Bøger og kagerDen 28. november kan lækkersultne litteraturnørder komme til sønderjysk kaffebog med indbygget booktalk på Fredensborg Bibliotek.

Foto: Fredensborg Kommune

Ifølge fordommene er der to ting, som kan få en bibliotekar til at juble: Bøger og kager. Nu forsøger Fredensborg Bibliotek at leve op til fordommene ved at indbyde til kombineret sønderjysk kaffebord og bogsnak.

Tre biblioteksansatte vil fortælle om årets bedste bogudgivelser, mens deltagerne guffer kager, bæller kaffe og også blander sig i diskussionen. Man er desuden velkommen til selv at præsentere sine bedste læseoplevelser fra året, der næsten er gået.

Det er andet år i træk, at Fredensborg Bibliotek inviterer til sønderjysk kaffebord, og kulturmedarbejder på biblioteket, Arendse Ørding, som også stod i spidsen for arrangementet i 2013, var ikke i tvivl om, at succesen skulle gentages.

”Det var super hyggelig eftermiddag med god stemning, hvor næsten alle pladser var optaget, så vi er glade for, at vi kunne få de lokale bagere med på idéen igen,” siger hun.

De lokale bagere, som sponserer kagerne til kaffebordet, er ligesom sidste år Fredensborg Brødhus & Café samt SuperBrugsens bager.

Arrangementet finder sted fredag den 28. november klokken 16.30-18. Det er gratis at være med, men da biblioteket igen forventer stor efterspørgsel på pladserne, er det nødvendigt at tilmelde sig, hvilket kan ske på et af kommunens fire biblioteker eller på Fredensborg Bibliotekernes hjemmeside under Det sker.

Brug af cookies Vi anvender cookies på websitet til at huske dine indstillinger mens du besøger websitet. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.For at finde ud af hvilke cookies vi bruger og hvordan du sletter dem, se vores privacy policy.

Jeg accepterer cookies.

EU Cookie Directive Module Information