Tv-fredensborg.dk LUKKER pr. 30. juni 2019.

På grund af alder (79 år) og helbred, kan jeg ikke fortsætte hjemmesiden. Derfor ophører opdateringen af Tv-fredensborg.dk pr 30. juni. Ligesom sitet vil blive frameldt Pressenævnet. Vi har en aktuel klage mod os fra Niels Søndergaard - Seniorrådet. Men selvom det er lang tid siden, har vi endnu ikke fået en afgørelse fra Pressenævnet.

Tak til alle jer der siden 2011 har læst vores historier.  Og støttet moralsk op om os. Mvh. John Stæhr

Hør om krigen i 1864 på Nivå Bibliotek - af Thomas von Jessen

Lektor i historie og tidligere byrådsmedlem Thomas Von Jessen Lektor i historie og tidligere byrådsmedlem Thomas Von Jessen vil den 25. november dele ud af sin store viden om krigen i 1864. Det sker på Nivå Bibliotek og Medborgercenter.

Ikke siden krigen rent faktisk fandt sted, har der været så stor interesse om den krig, som i 1864 kostede Danmark en stor bid af territoriet. Først kom Tom Buk-Swientys to bestsellere ”Slagtebænk Dybbøl” og ”Dommedag Als”, og i øjeblikket sidder en stor del af nationen foran skærmen hver søndag aften, når Ole Bornedals drama om krigen bliver vist på DR.

Hvis man stadig ikke har fået nok af danske landsoldater og de faktorer, som førte til Danmarks krig og nederlag, kan man den 25. november klokken 19.30 på biblioteket i Nivå høre et foredrag om emnet ved Thomas Von Jessen. Thomas Von Jessen underviser til daglig i blandt andet historie på Gammel Hellerup Gymnasium, og han er tidligere byrådsmedlem og medlem af Kulturudvalget i Fredensborg Kommune for de konservative.

Konsekvenser af krigen
Foredraget slutter ikke med fredsslutningen i oktober 1864. Thomas Von Jessen vil også belyse krigens konsekvenser helt frem til vore dage, ligesom han vil anlægge en lokal vinkel på begivenhederne. Der vil til slut være mulighed for at diskutere emnet og ikke mindst, hvad man kan bruge historien til i dag.

Billetter til foredraget er gratis og kan hentes via Fredensborg Bibliotekernes hjemmeside under Det sker eller på et af kommunens fire biblioteker.

Yderligere information

Brug af cookies Vi anvender cookies på websitet til at huske dine indstillinger mens du besøger websitet. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.For at finde ud af hvilke cookies vi bruger og hvordan du sletter dem, se vores privacy policy.

Jeg accepterer cookies.

EU Cookie Directive Module Information