• Udskriv

Fredensborg Bibliotekerne inviterer til eventyrtime om julen

Fredensborg Bibliotekerne inviterer til eventyrtime om julenBørn i alderen 3-6 år kan i december sammen med deres voksne komme til en særlig juleeventyrtime på et af bibliotekerne i Fredensborg Kommune.

Foto: freeimages.com (pr billede Fredensborg Kommuune)

December kan være næsten uudholdelig at komme igennem, hvis man er et lille barn. Forventningens glæde fordobles dag for dag, indtil man når den 24. december.

Nu kan biblioteket hjælpe med til at give børnene afløb for bare en lille smule af begejstringen, når alle afdelinger i Fredensborg Kommune afholder eventyrtime om julen. Her vil børnebibliotekaren læse en julehistorie, vise en lille julefilm, synge en julesang, og så står den ellers på klippeklistre resten af den time arrangementet er planlagt til at vare.

Fredensborg Bibliotek lægger ud med eventyrtime tirsdag den 2. december. Onsdag den 3. december foregår det på Nivå Bibliotek og Medborgercenter, tirsdag den 9. december på Humlebæk Bibliotek, og som rosinen i julepølseenden kommer Kokkedal Cafébibliotek onsdag den 10. december.

Alle fire steder starter arrangementet klokken 10. Det er gratis at deltage, men man skal tilmelde sig via Fredensborg Bibliotekernes hjemmeside eller på et af de fire biblioteker.


Illustration:
Stock-foto fra freeimages.com

Brug af cookies Vi anvender cookies på websitet til at huske dine indstillinger mens du besøger websitet. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.For at finde ud af hvilke cookies vi bruger og hvordan du sletter dem, se vores privacy policy.

Jeg accepterer cookies.

EU Cookie Directive Module Information