Slægtsforskningscaféen på Fredensborg Bibliotek
åbner for en ny sæson



Mandag den 26. januar kan alle med interesse for slægtsforskning igen dyrke deres interesse med ligesindede i den første af forårssæsonens tre slægtsforskningscaféer på Fredensborg Bibliotek. Foto: Fredensborg Kommune

Nu fortsætter succesen med slægtsforskningscaféer på Fredensborg Bibliotek, som startede i 2012. Den 26. januar klokken 10-12 åbner biblioteket for første gang i den nye sæson døren for amatørslægtsforskere, som gerne vil sidde sammen med andre og grave i anerne.

Ligesom i de foregående sæsoner vil den erfarne slægtsforsker Sten Petersen være til stede og dele ud af sin store viden. Biblioteket stiller som sædvanlig pc’er til rådighed i det omfang det er nødvendigt samt byder på en kop kaffe.

De to næste slægtsforskningscaféer finder sted den 23. februar og den 23. marts ligeledes mellem klokke 10 og 12. Da caféerne er tænkt som et samlet forløb, vil det være en fordel at deltage alle tre gange, men man tilmelder sig hver enkelt café for sig.

Tilmeldingen kan ske via Fredensborg Bibliotekernes hjemmeside fra mandag den 12. januar, og det koster ingenting.

Siden slægtsforskningscaféerne startede i 2012 er de blevet stadig mere populære, så da der kun er et begrænset antal pladser til rådighed, bør man ikke vente med tilmeldingen til sidste øjeblik.

Yderligere information

Brug af cookies Vi anvender cookies på websitet til at huske dine indstillinger mens du besøger websitet. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.For at finde ud af hvilke cookies vi bruger og hvordan du sletter dem, se vores privacy policy.

Jeg accepterer cookies.

EU Cookie Directive Module Information