Bliv forfatter til din egen livshistorie - Humlebæk Bibliotek

cand.mag i historie og formidling Mette ThornvalPå Humlebæk Bibliotek kan man i foråret over seks mandage få en grundig indførsel i at skrive sin egen livshistorie.

Foto: Fredensborg Kommune

I ethvert menneske uanset alder eller baggrund er der en livshistorie, som fortjener at blive fortalt. Det er udgangspunktet for et kursusforløb, som strækker sig over seks mandage, og som starter på Humlebæk Bibliotek den 16. februar klokken 14.

Det er cand.mag i historie og formidling Mette Thornval, som står for workshoppen. Gennem inspirerende øvelser og eksempler fra bibliotekets reoler viser hun, hvordan man kommer fra idé til færdig fortælling. Hun vil forsyne deltagerne med værktøjer til at finde frem til de spændende og intense perioder i deres liv, og deltagerne får derudover hjælp til at strukturere og vinkle stoffet gennem øvelser, der alle tager udgangspunkt i den enkeltes historie.

Workshoppen er også tænkt som et egentligt skrivekursus. Mette Thornval vil således undervise i forskellige fortælletekniker, som gør historierne og personerne levende.

For at deltage i ”Livshistorier – et skriveværksted” skal man betale 200 kroner og tilmelde sig via Fredensborg Bibliotekernes hjemmeside eller på Humlebæk, Fredensborg eller Nivå Bibliotek. Forløbet foregår alle mandage mellem den 16. februar og 23. marts, og alle gange vil det vare fra klokken 14-17.

Yderligere information

Brug af cookies Vi anvender cookies på websitet til at huske dine indstillinger mens du besøger websitet. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.For at finde ud af hvilke cookies vi bruger og hvordan du sletter dem, se vores privacy policy.

Jeg accepterer cookies.

EU Cookie Directive Module Information