7500 år økse fra jægerstenalder fundet i Nivå7500 år barneskellet fundet i Nivå
Hjortetakøkse fra Nivaagaard.                                   7.500 år gammelt barn fra Nivaagaard

Sæt Nivå på verdenskortet - flyt vores fortid tilbage til Nivå

Hvad er Egtved kendt for? Egtved-pigen. Hvad er Nivå kendt for?

Det er af stor betydning, at en by er kendt for noget positivt. Når vi her i Nivå - lige under pløjelaget - har nogle af verdens mest unikke fortidsminder fra de ældste tider -  Jægerstenalderen - så ligger det lige til højre ben at få vores fortid flyttet fra Hørsholm til et nyt  museum i Nivå. Nivå Mølle er ledigt og ville være et oplagt sted.

I de seneste år har forskningen gjort store fremskridt, når det gælder forståelsen af hvordan den tids mennesker levede. Det er sket lige her i Nivå.  Og der ligger stadig mange forskningsmuligheder gemt under mulden i Nivå-dalen. De mange enestående fund ligger i dag i Hørsholm. I et meget lille og trangt Hørsholm Egns Museum. Og skal vores skolebørn lære om deres egen fortid, så skal de  til - rigtigt gættet - Hørsholm. Hvor skoleafdelingen har en rekonstruktion af en jægerstenalder-hytte fra Nivå. Det er selvfølgelig dygtig gjort af  Hørsholm, at de - så at sige - suger alt af værdi til sig. De har f.eks. langt flere virksomheder end vi har i Fredensborg Kommune. Selvom de er en meget mindre kommune end vores.

Jamen, Hørsholm Egns Museum har da formidlingspligt - de får jo statsstøtte. Og de har da en hjemmeside, hvor vi her i Nivå kan læse om vores fortid og alle forskningsresultaterne?

Desværre nej - på hjemmesiden finder man stort set intet om vores jægerstenalder. Der står mindre end hvad man kan printe ud på en halv A4 side. Så vi Nivå borgere skal altså bevæge sig til Hørsholm, hvis vi vil vide mere. Til Hørsholm Egns Museum. Et museum hvor halvdelen af udstillingen ikke har været opdateret i en menneskealder - eller to. Det fremtræder snusket - i hvert fald den afdeling der handler om Hørsholms fortid. Sagt af en erfaren museumsgænger. Når man har besøgt museet, føles det lidt som spild af tid. Fordi man kun får udbytte af den meget lille udstilling "Stenalderjægerne fra Nivå" - som kun viser en lille del af de mange fund fra Nivå. Fund som rettelig burde vises der hvor de er fundet - i Nivå.

Har vi råd tid det museum i Nivå?  Jeg mener, at vi ikke har råd til at lade være. Kulturelle pejlemærker betyder utroligt meget for en by. Det at være kendt for noget særligt, har stor betydning. Nivå har behov for den udvikling, som vores særlige fortid kan give i form af øget turisme. Denne oplagte mulighed for markedsføring af området, vil være til gavn for alle borgere i Nivå. Og Fredensborg Kommune betaler i forvejen et pænt beløb til museet i Hørsholm.

Skal vi ikke se at få taget os sammen til at få oprettet det museum i Nivå? Et oplagt sted ville være Nivå Mølle - som netop nu er ledigt og kan lejes. Og så kunne vi sætte trumf på, ved samtidig at oprette et formidlingscenter - der kan udvikle fremtidens museums-formidling - med hovedvægt på alle de mange elektroniske muligheder der myldrer frem i disse år. Det er helt nødvendigt at få gang i den udvikling, hvis museerne skal kunne tiltrække de unge nu og  i fremtiden.
Jeg skal gerne bistå med mine erfaringer med elektronisk formidling gennem rigtig  mange år.

Prøv selv om du kan finde noget om Nivå's fortid på Hørsholm Egns Museums hjemmeside.

Museums-planerne der havnede i  glemslens mølpose - Læs mere ....
Ugenyt Fredensborg har skrevet om sagen - læs mere ....
Debatindlæg i Ugebladet Hørsholm - Læs mere

Eksempler på digital formidling produceret af artiklens forfatter i 3D-animation:
You Tube Storebæltsbroen ca 1991.
You Tube Storebæltstunnel ca 1990
Animator: Thomas von der Maase

Her på Tv-fredensborg.dk arbejder vi på en artikelserie, hvor du kan læse alt om de enestående udgravningsresultater i Nivå. Artiklerne ventes offentliggjort i slutningen af maj. Glæd dig.

NB. På grund af vanskeligheder med at tage pressefotos af stenalderhytte i Forsøgscenter Lejre, er artiklerne blevet forsinket.

Yderligere information

Brug af cookies Vi anvender cookies på websitet til at huske dine indstillinger mens du besøger websitet. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.For at finde ud af hvilke cookies vi bruger og hvordan du sletter dem, se vores privacy policy.

Jeg accepterer cookies.

EU Cookie Directive Module Information