- Detaljer
- Kategori: Motor
- Senest opdateret: Tirsdag, 17 september 2013 07:51
- Publiceret: Mandag, 25 marts 2013 19:23
- Skrevet af John Stæhr
Elbil - vores erfaringer efter 2½ måned med test-en-elbil

Vores tid som test-piloter i Clevers test-en-elbil projektet
i Fredensborg Kommune er forbi.
Test-en-elbil - forsøget viser, at danskerne er positive over for elbiler, men den høje pris og den begrænsede rækkevidde gør, at danskerne ikke køber elbiler. Det er det foreløbige resultat af forsøget. Det kan man vel næppe kalde for en blåstempling af elbilen - som Clever ellers skriver. For os testpiloter, har der været tale om at køre i et økonomisk uforpligtende stykke legetøj. Skal man til lommen for at købe en, er sagen en ganske anden. Vores konklusion er, at elbilen, som vi kender den i dag, ikke kan dække en families kørselsbehov. Rækkevidden er simpelthen for dårlig. Og prisen er alt for høj. Selvfølgelig findes der nogen, som aldrig kører ture på mere end 40-50 km. For dem dækker den behovet - og er et sjovt bekendtskab.

Peugeot iOn til 175.000 kr, det er 90.000 kr. for meget for den bil. Foto: John Stæhr
Vores tets-pilot-kørsel

Nissan Leaf til opladning hjemme. Foto: John Stæhr
Benzinbilen sat til side
For at danne os et realistisk indtryk af elbilen, parkerede vi vores benzinbil og kørte kun i elbilen i testperioden. Og dog, vi skulle besøge vores gamle farmor et par gange på et plejehjem 200 km oppe i Sverige, og der var vi nød til at køre i en anden bil. Undervejs i forløbet kunne vi konstatere, at i mindst 75% af tilfældende, var vores køreture på mindre en 50 km., som elbil-operatøren Clever påpeger. Men hvad med de sidste 25%.
Den kørsel måtte vi opgive, hvis vi skulle fastholde, kun at køre i elbilen. Vi opgav f.eks. en tur til Glostrup for handle før jul, som vi plejer, og det fordyrede vores jul.
Vi konstaterede også, ved at foretage et simpelt regnestykke, ud fra vores målinger, at en tur fra Nivå til Herlev Hospital, var på kanten af, hvor langt vi kunne køre, hvis ikke vi skulle køres hjem på Falcks fejeblad. Herlev er nemlig lige på kanten af rækkevidden om vinteren. Heldigvis udsatte hospitalet det, så vi ikke skulle ud på den nervepirrende køretur.
Hvorfor er en køretur til Herlev, fra Nivå, på kanten af rækkevidden. Jo, det meste af strækningen er motorvej med 110 km/t. - det suger strøm som bare. Man kunne så hævde, at vi kunne køre langsommere på motorvejen. Men hvad med trafiksikkerheden? Skulle vi køre til Herlev, så kunne vi muligvis klare det, ved at skrue helt ned for varmen.
Mange testpiloter måtte slukke helt for varmeapparatet i vinterkulden, med de meget lave temperaturer, som vi har oplevet i denne vinter.
Vi ville dog ikke sidde og fryse, der er da grænser. Vi skriver altså 2013 og ikke 1946 - hvor varmeapparater var ekstraudstyr. Og masser af tæpper i bilen var standard.
Testkørsel med målinger.

Foto: John Stæhr
Test på almindelig vej og i by
El-bilen var fuldt opladet og viste, at vi kunne køre 135 km.Da vi havde kørt 73 km., var der kun 24 km. tilbage. Det vil sige, at hvis det passede med 135 kilometers rækkevidde - fuldt opladet. Så skulle vi køre 62 km på et batteri der kun rakte til 24 kilometers kørsel. Hvis du savner spænding i hverdagen, så kør elbil.

Foto: John Stæhr
Hvis det er motorvej
Hvis vi skulle til Glostrup, hvor der er 67,6 km. hver vej - frem og tilbage - og næsten det hele er motorvej - skulle måleren vise 146 km. opladet hjemmefra. Det kunne muligvis lade sig gøre om sommeren. Men ikke når det er kold vinter.Gik turen til Herlev Hospital, hvor det bliver til 57 km. skulle måleren vise 117 km. fuldt opladet hjemme fra. Igen på grund af motorvejen. Det burde kunne lade sig gøre, da et fuldt opladet batteri viser mellem 124 og 135 km., alt efter hvor koldt det er. På måleren vel at bemærke, ikke kørte kilometer. Men det er meget snært til Herlev - så håb på, at du finder en P-plads hurtigt.
Man kan ikke regne med måleren på vores Nissan Leaf. De kilometer der står, passer ingen steder. På en motorvejstur med 110, viste den efter få kilometer kun 48 km tilbage. Da jeg drejede fra og kørte almindelig bykørsel, fik jeg igen en masse kilometer på tælleren.
Ladestandere - for få
De meget omtalte hurtig-ladestandere, er der ikke ret mange af. Også når der kommer flere - vil det være et helt tilfælde, hvis der er en i nærheden af dit mål for køreturen. Du skal altså gå, køre med taxa eller bus, de resterende kilometer. Mange testpiloter klager over, at der holder almindelige biler på ladepladserne, så de ikke kan komme til at lade. Desuden kan ladestanderen være optaget af en anden elbil, så man må vente.
Foto: John Stæhr
Et minde i muren

Foto: John Stæhr
Nu mørtel reparation
Clevers elinstallatør har nu været her og repareret Clever-hullet med mørtel. Som det ses på billedet, den helt rigtige løsning. Hullet er nu næsten helt forsvundet. Selvom de godt kunne have brugt et mindre bor.


Clever mener tilsyneladende, at vi testpiloter skal være taknemlige for at få lov til at låne en elbil. På trods af at Clever har hentet mange millioner kroner fra de offentlige kasser til projektet. Som vi jo, med vores deltagelse, leverer merværdi for. Og som vi selv som borgere har betalt.