- Detaljer
- Kategori: Motor
- Publiceret: Søndag, 16 marts 2014 10:13
- Skrevet af John Stæhr
Kevin Magnussens Formel 1 debut
- stor dag for dansk motorsport

Kevin Magnussen, McLaren Formel 1. Hyldes af teamet efter løbet. Foto: McLaren
Af: John Stæhr

Foto: McLaren
Han kørte løbet, som om han aldrig havde lavet andet end køre Formel 1. Hvad kan det ikke blive til. Det er nu helt op til konstruktørerne af raceren hos McLaren, om han skal øverst på podiet. Og snakken om, at han kunne blive verdensmester lød lidt overdrevet, men det var det ikke. Jeg er overbevist om, at han bliver det på et tidspunkt. Nok ikke i år, men det kommer.

Men en anden og en tredjeplads i dagens Grand Prix i Australien lover godt for McLaren.
Kevin Magnussen 21 år. Foto: McLaren
Jeg har fotograferet en del Formel 1 løb - og har rejst meget rundt med formelkørere i det hele taget. Det er bilen der er helt afgørende for resultaterne.
Kevin Magnussen har vist, at han kan. Han er ikke bare hurtig, men også utrolig sikker. Resten er op til McLaren.
Dansk Automobilsportsunion har længe høstet resultaterne af deres målrettede arbejde. Tænk blot på Tom Kristensens store resultater på Le Mans. Og nu også et topresultat af unge Kevin Magnussen i Formel 1. Dansk motorsport har nu to verdensstjerner. Et stort tillykke til Dansk Motorsport.
Der er så megen opmærksomhed på Formle 1, at det også vil få betydning for Danmarks image ude i verden. Kevin Magnussen fra Danmark rydder forsiderne verden over i disse dage. Det er der overhovedet ingen tvivl om. Det er en ægte sensation.
At Kevin Magnussens resultat var en stor overraskelse for alle, kan ses af, at britiske Daily Mail ikke havde et dansk flag til resultatlisten - men havde skrevet "DAN".
Diskvalifikationen af Australieren
Hele regelsættet i Formel 1 er totalt ændret i år. Man taler om den største forandring nogen sinde. Den regel Australieren har overtrådt, er, at der ikke må kunne løbe mere end 100 kg. benzin ind til motoren i timen. Benzin flowet reguleres af en censor, og det er den hele sagen drejer sig om. Nemt at kontrollere i parc fermé. Der hvor bilen står til kontrol efter løbet - normalt i en time, som er protestfristen.
Hvis man overtræder den regel giver det jo en kæmpe fordel, for så kan man give mere benzin og luft til motoren. Og få flere heste.