• Udskriv

Klassisk Guitar - Fyraftenskoncert i Asminderød kirke 22. januar.

Januar måned byder på 4 fyraftenskoncerter i Asminderød kirke hver tirsdag kl. 16.00. Den 22. januar gæster guitarist Frederik Munk Larsen kirken.

I efteråret 2018 har han indspillet en cd i Fredensborg Slotskirke, som udkom i november. Ved koncerten denne eftermiddag spiller han musik af spanske De Falla, J.S. Bach og danske Bent Sørensen.

Frederik Munk Larsen er uddannet på Det jyske Musikkonservatorium samt i såvel Køln som Barcelona. Han har nu sin egen guitar-klasse på Det jyske Musikkonservatorium.

I sommeren 2013 gennemførte han under overskriften “Klangveje - en koncertrejse til fods” en usædvanlig koncertturne hvor han med guitaren på ryggen vandrede 600 km igennem store dele af Danmark for alene og i samspil med lokale musikere og komponister at give 17 koncerter fordelt på 24 dage.

Foto: Pressebillede.                        Gratis adgang,


Brug af cookies Vi anvender cookies på websitet til at huske dine indstillinger mens du besøger websitet. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.For at finde ud af hvilke cookies vi bruger og hvordan du sletter dem, se vores privacy policy.

Jeg accepterer cookies.

EU Cookie Directive Module Information