• Udskriv

Pårørende til demente får hjælp

Det  kan være svært at komme ud at handle, når man har en dement i familien.  Det har et projekt i Fredensborg Kommune afhjulpet.

Familien tilbydes aflastning 4 timer om ugen i 3 måneder, hvor en af ældreområdets medarbejdere kommer i hjemmet og er sammen med borgeren med demens. I mens kan den pårørende tage ud af huset med en tryghed om, at der er nogen hos ægtefællen. Tiden bliver blandt andet brugt til at få handlet, dyrke motion eller genoptage aktiviteter, som man tidligere har haft stor fornøjelse af at deltage i. Indsatsen har været så stor en succes, at der nu er venteliste til at få aflastning i hjemmet.

De 7 millioner kroner, som Fredensborg Kommune fik af Regeringens såkaldte ældremilliard sidste år har gjort en forskel og været med til at løfte velfærden i kommunen. En del af pengene blev brugt indenfor pleje og omsorg til borgere med demens. Særligt et af projekterne har været en stor succes. Der drejer sig om støtte til de familier, hvor det er ægtefællen, der tager vare på borgeren med demens.  

Brug af cookies Vi anvender cookies på websitet til at huske dine indstillinger mens du besøger websitet. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.For at finde ud af hvilke cookies vi bruger og hvordan du sletter dem, se vores privacy policy.

Jeg accepterer cookies.

EU Cookie Directive Module Information