- Detaljer
- Kategori: Tv-fredensborg.dk - Lokale nyheder
- Publiceret: Mandag, 09 februar 2015 07:47
- Skrevet af John Stæhr
I Fredensborg Erhvervsforening:
Halvdelen af 16 selskaber betalte ikke skat i 2013

Foto: John Stæhr
Fredensborg Kommune arbejder på en erhvervsstrategi - der skal tiltrække virksomheder og arbejdspladser til kommunen. Sagen er for på Økonomiudvalgets møde den 16. februar 2015. Og vedtages - formentlig - derefter endeligt i Byrådet.
Tv-fredensborg.dk har kikket lidt på, hvordan erhvervslivet i Fredensborg Kommune har det med indtjeningen. Ved at se på skattebetalingerne i 2012 og 2013. Året 2014 er ikke tilgængelig endnu. Skatte betalingerne er et godt udtryk for, om der er overskud eller underskud.
Vi har valgt at tjekke de selskaber, der er medlem af Fredensborg Erhvervsforening.
Halvdelen af de firmaer der drives i selskabsform (Aps og A/S) og har hjemsted i Fredensborg Kommune, betalte ikke skat i 2013. En tilbagegang i forhold til 2012.
Du kan selv tjekke selskabers skattebetaling her - men kun for firmaer der drives i selskabsform - Aps eller A/S. http://www.skat.dk/skat.aspx?oId=skattelister
Fredensborg Erhvervsforening har 51 medlemmer. Heraf er de 15 ikke hjemmehørende i kommunen. Og 4 er f.eks. kommunen selv mv.. 18 er enkeltmandsfirmaer, hvor man ikke har adgang til regnskab og skatteoplysninger.
16 drives som Aps eller A/S, og dem kan man tjekke hos Skat. Desuden er der adgang til f.eks. regnskaber flere år tilbage i CVR-registret.
Når et selskab ikke betaler skat, kan det skyldes at det giver underskud, eller har haft underskud i tidligere år. Hvilket kan fratrækkes resultatopgørelsen. Der er også andre ting der kan påvirke regnskabet. Og altså skatten. Så det behøver ikke at betyde, at der er noget odiøst i det.
Af skatteoplysningerne for årene 2012 og 2013, kan man se udviklingen i det lokale erhvervsliv. Men der er mange andre selskaber i kommunen, men vi har valgt erhvervsforeningens medlemmer. Hvoraf 16 er i selskabsform, hvor oplysningerne er tilgængelige.
I 2012 betalte 10 selskaber skat og kun 6 havde en skattebetaling på 0 kr.
I 2013 betalte 8 selskaber skat og andre 8 havde en skattebetaling på 0 kr.
At dømme efter det, er indtjeningen gået lidt tilbage for virksomhederne i kommunen. Og det er ikke alle selskaber der har 0-skat i både 2012 og 2013.
Vi har også kikket på andre selskaber, tilfældigt udvalgt. Som ikke er medlem af erhvervsforeningen. 0 kr. i skat er ret almindeligt.
Meget tyder på, at der hårdt brug for kommunale initiativer på erhvervsområdet i Fredensborg Kommune. Gebyrer og afgifter, er jo omkostninger som kan ses på bundlinjen.
Kommunens erhvervsstrategi er et skridt nærmere
Vi har spurgt formanden for Fredensborg Erhvervsforening, Christian Schubert, om erhvervsstrategien vil løse problemerne. Og om dette billede vi tegner her også gælder for enkeltmandsfirmaerne i kommunen, og har fået dette svar:
"Fredensborg Kommunes nye erhvervsstrategi, ændre ikke på om et antal virksomheder i Fredensborg kommune, betaler selskabsskat. På sigt kan det naturligvis have en indflydelse på, hvor stort overskuddet i virksomhederne bliver. Kommunen burde sænker afgifter og gebyrer, da disse har indflydelse på den daglig drift og dermed overskuddet, som der betales skat af.
At kommunen har fået en erhvervsstrategi, er et skridt nærmere på en mere erhvervsvenlig kommune, noget Fredensborg Kommune ikke har været tidligere.
Men der er gjort mange tiltag de seneste år, for at ændre dette, det skal blot have tid til at falde på plads ude i virksomhederne. Der åbnes inden længe et iværksætterhus, som drives af kommunen, og som vi i erhvervsforeningerne glæder os meget til at følge.
Erhvervsstrategien har et stort fingeraftryk fra kommunens erhvervsråd, som har været katalysator for noget af indholdet. Erhvervsrådet består af Borgmesteren, to politikere og 6 personer fra kommunens erhvervs- og håndværkerforeninger.
At et selskab ikke betaler skat, er ikke nødvendigvis en negativ faktor. Mange virksomheder bruger deres overskud til, at investere i fremtidig vækst og udvikling af ny produkter.
Det vil kræve en nøje gennemgang af et selskabs regnskaber over flere år, at finde årsagen til de manglende indbetalinger af skat. Vi har mig bekendt, ingen multinationale selskaber, der er skattepligtige i Fredensborg Kommune. Derfor er jeg også ret sikker på, at de selskaber som ikke har betalt skat, har god samvittighed og arbejder på vækst, som i sidste end vil betyde selskabsskatte betaling.
Personligt ejet virksomheder betaler ligeledes skat af overskuddet. Her er forskellige muligheder for, at aktivere overskuddet, bl.a. Virksomhedsskatte ordningen.
Generelt set er det mit indtryk, at bestanden af virksomheder i Fredensborg kommune, er sunde og i vækst".
Bedste hilsner Christian Schubert, formand for Fredensborg Erhvervsforening.
Du kan læse Økonomiudvalgets dagsorden om sagen her:
http://www.fredensborg.dk/politik/dagsorden+og+referat/%C3%B8konomiudvalget/2015/februar/%C3%B8k+16-02-2015+3227/54+-+endelig+vedtagelse+af+3227
Her på "Proff,s" hjemmeside, kan du søge virksomheder og personer der er knyttet til virksomheder. http://www.proff.dk/ Det gælder også enkeltmandsfirmaer - dog ikke skat og regnskaber for sidstnævnte.
