• Udskriv

Liberal Alliance overdriver

ældre-dødsulykker i trafikken.

LA i Nordsjælland hævder, at ældre er kraftigt overrepræsenteret i dødsulykker i trafikken. Men det passer simpelthen ikke. Det kan tv-fredensborg.dk dokumentere.  Vi har bedt LA i Nordsjælland om at rette til det korrekte i Uge Nyt Fredensborg, men det vil LA's lokale folketingskandidat ikke - selvom vi kan dokumentere de faktiske forhold.

Liberal Alliance bruger det som argument mod færdselspolitiets fotovogne. Men statistikken viser, at de bløde trafikanter er i overtal blandt dræbte og kvæstede. Hvilket må være et argument for flere fotovogne. Idet, det især er børn/unge og ældre der bliver dræbt eller kvæstet som fodgængere eller cyklister.

Liberal Alliances ideologiske strateg,  Niels Westy Munch-Holbaek - der også er kommentator for dagbladet Børsen og folketingskandidat hævder, at ældre er overrepræsenteret i dødsulykker - det skriver han i et indlæg i Uge Nyt Fredensborg - citat:.

"Derimod ved vi, at køn og alder har stor betydning. Mænd er generelt involveret i flere dødsulykker end kvinder, og ældre er kraftigt overrepræsenteret".

Sender gammel undersøgelse til tv-fredensborg.dk
Som argument bruger han en 14 år gammel undersøgelse, der vedrører 1994-2001. Hvilket, i trafiksikkerheds sammenhæng, nærmest må betegnes som stenalder.

Partiet tilsyneladende uening med Vesty
Når han, som ideologisk strateg og folketingskandidat for LA, udtaler sig i læserbreve, er det logisk set LA's politik han fremfører. Men nu viser det sig senest, at Vesty tilsyneladende er uenig med sit parti. LA har stemt for de nye og mere lempelige kørekort regler for ældre i Folketinget. Det havde de næppe gjort, hvis de var enig med Vesty i, at ældre er kraftigt overrepræsenteret i dødsulykker.

Statistikken viser noget ganske andet for den moderne ældre:
Ifølge Danmarks Statistik for året 2013 (det seneste vi har), er de ældre ikke overrepræsenteret i dødsulykker.
Gælder det dræbte og tilskadekomne i alle former for trafik, er der markant færre ældre repræsenteret. Ældre udgør godt 17% af befolkningen.

Dræbte i bil 2013:
Ældre over 65 år             22 dræbte      
45-64 år                          22 dræbte      
25-44 år                          24 dræbte      
18-24 år                         18 dræbte       
0-17 år                           10 dræbte          

Dræbte og Tilskadekomne 2013 I alle former for trafik, viser samme billede.
Ældre over 65 år      562 Dræbte/kvæstede
45-64 år                   991 Dræbte/kvæstede
25-44 år                1.055 Dræbte/kvæstede
18-24 år                   725 Dræbte/kvæstede
0-17 år                     416 Dræbte/kvæstede    

Ifølge "Sikker Trafik" (tidl. Rådet for større færdselssikkerhed), kører ældre lige så sikkert i bil som andre - citat:

"Det er en myte, at ældre bilister er farlige eller kører dårligere end andre bilister.

Ældre bilister har ikke højere risiko for at blive involveret i en ulykke end gennemsnitsbilisten.

Ældre bilister tager færre chancer og kører meget sjældent for stærkt eller med alkohol i blodet. Ældre er desuden gode til at kompensere for eventuelle svagheder ved f.eks. at undgå at køre i mørke, og når det er glat".

Dårligste ældre er sorteret fra
Alle ældre over 70 år, med kørekort, testes regelmæssigt af lægen. Det kræves for at de kan få fornyet deres kørekort. Ved 70 år fornys kørekortet for fire år. Derefter for to år. Og for de ældste et år.  Du kan derfor ikke møde svækkede ældre med  kørekort i dagens Danmark. Den gamle undersøgelse fra 1994-2001 har derfor ingen sandhedsværdi i 2015.

Uvidenhed eller fordomme?
Liberal Alliance folketingskandidaten, Munch-Holbaek er kommentator på dagbladet Børsen. Især om Sydamerikanske forhold, Hvor han givetvis er ekspert. Men i danske forhold, synes det, at hans viden kommer til kort. Vi vil nemlig ikke beskylde ham for, bevidst, at vildlede vælgerne i Fredensborg Kommune. Højest at lytte for meget til sine fordomme.
Liberal Alliances Niels Westy Munch-Holbaek vil gerne i Folketinget - lidt skræmmende ikke?

Vi har forelagt LA kandidaten denne artikel og han afviser, at han mener det, han mener, når han påstår, at ældre er kraftigt overrepræsenteret i dødsulykker.
Men han har ikke - trods mange mails - kunnet forklare os, hvad han så mener. Vi ville gerne kunne citere ham.

Skal vi forstå det sådan, at når han drager på demagogisk korstog mod politiets fotovogne, så mener han i virkeligheden ikke det han skriver. Demagogi, fordi LA tilsyneladende går ind for liberalt anarki (LA :), hvor den enkelte selv bestemmer, hvilke love og regler de finder rimelige og vil overholde. Sådan et samfund er jo utopi - red

Nye kørekort regler for ældre på vej i Folketinget
Som følge af, at færre ældre bilister kører galt i trafikken, er man ved at ændre reglerne om kørekortfornyelse for ældre over 70 år. Sådan at grænsen flyttes til 75 år, for fornyelse uden lægeattest.

Brug af cookies Vi anvender cookies på websitet til at huske dine indstillinger mens du besøger websitet. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.For at finde ud af hvilke cookies vi bruger og hvordan du sletter dem, se vores privacy policy.

Jeg accepterer cookies.

EU Cookie Directive Module Information