- Detaljer
- Kategori: Tv-fredensborg.dk - Lokale nyheder
- Publiceret: Søndag, 22 marts 2015 08:32
- Skrevet af John Stæhr
Laila og Jørgen spiller igen på Pleje og aktivitetscenter Lystholm
Laila og Jørgen spiller og synger på Lystholm mandag den 23 marts. Jørgen spiller guitar og klaver. Foto: John StæhrLaila og Jørgen Nielsen fra Visens Venner Furesø gentager deres store succes fra december 2014. Hvor de spillede og sang mange af de gamle melodier fra beboernes ungdom. Det sker på Plejecenter Lystholm i Fredensborg, mandag den 23. marts 2015.
Vi, der står bag tv-fredensborg.dk, er medlemmer af Visens Venner i Furesø, og benytter os selvfølgelig af de musikglade og dygtige medlemmer i foreningen. Især Laila og Jørgen Nielsen, som bl.a. leverer den slags musik som er populær på Lystholm, hvor vi har vores gang som frivillige. Aktivitetsmedarbejder, Wasna Hansen står for det praktiske på Lystholm. Laila og Jørgen spiller altid som frivilligt arbejde og uden betaling.
På grund af vores uafhængighed af lokale interesser, kan vi ikke være medlemmer af de lokale foreninger i Fredensborg Kommune, men gerne af udenbys. Visens Venner i Furesø er en meget aktiv forening, hvor der er stuvende fuldt hus til alle arrangementer. Mere end 100 overværer underholdningen hver gang, som leveres af medlemmer og venner fra andre foreninger.
