• Udskriv

Humlebæk Bibliotek giver inspiration til vordende biavlere

gode råd til vordende biavlereDen 8. maj kan borgere med interesse for biavl blive klogere på emnet ved et spændende foredrag i Videnscaféen.

Foto: Colourbox,




Hvad enten man bare elsker honningmadder, eller man selv har overvejet at kaste sig over biavl og honningproduktion, vil et besøg på Humlebæk Bibliotek den 8. maj klokken 15.30 være en god investering af tid. Her vil to lokale biavlere, Poul-Erik og Marianne Pedersen, fortælle om deres interesse og give gode råd til vordende biavlere.

”Den største glæde ved biavl er naturligvis høsten – den dejlige søde honning,” siger bibliotekar Lisa Juhler, som står for arrangementet. ”Men bier er også i sig selv fascinerende dyr, og Marianne og Poul Erik vil fortælle om både biavl, de flittige insekter og arbejdet med honningen.”

Som en del af arrangementet vil biblioteket også vise kortfilmen ”Biernes by”, som bringer seeren helt ind i bikubens inderste mørke.

Arrangementet er en del af Humlebæk Biblioteks Videnscafé, hvor almindelige borgere kan komme og fortælle om det de brænder for eller har en særlig viden om, og som andre kunne have glæde af.

Det er gratis at deltage i arrangementet, som vil vare cirka en time. Tilmelding kan ske på Fredensborg Bibliotekernes hjemmeside under ”Program” eller på et af kommunens fire biblioteker.

Brug af cookies Vi anvender cookies på websitet til at huske dine indstillinger mens du besøger websitet. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.For at finde ud af hvilke cookies vi bruger og hvordan du sletter dem, se vores privacy policy.

Jeg accepterer cookies.

EU Cookie Directive Module Information