• Udskriv

Million-julefilmen koster alene mere end hele Kulturpuljen

1 million fra kommunekassen - fra reservekontoen for 2014 - det er hvad Byrådet har besluttet at bruge i støtte til en julefilm. Tv-fredensborg.dk har set på hvad kommunen ellers bruger på Kultur og turisme i Fredensborg Kommune. Nærmere bestemt den pulje, hvor man kan søge midler til forskellige kultur- og turisme-arrangementer i Fredensborg Kommune. Puljen er mindre, end hvad million-julefilmen koster.
Ansøgningen om filmen har ikke været behandlet i det udvalg, der tager sig Turisme i Fredensborg Kommune - Kultur- og Turismeudvalget.

Kulturpuljens budget
Kulturpuljens samlede  budget var  i starten af 2013 på kr.  621.000. Altså 379.000 kroner  mindre end julefilmen. Men puljen blev ikke opbrugt i 2012. Så det overskydende beløb blev overført til 2013. Det samlede budget for Kulturpuljen endte med at være på  979.569 kr.. Stadig mindre end filmen.
I skrivende stund, hvor der mangler 2½ måned af 2013 - er der stadig  godt 469.000 kr. tilbage i puljen. Undskyld de mange tal.

Fritidspuljens budget
En anden pulje er Fritidspuljen. Den har et budget på 170.000 kr. mere end julefilmen. Nemlig  1.17 millioner kroner. Puljen administreres af Erhvervs- og Fritidsudvalget. Ud over denne pulje er der Udviklingspuljen på kr.  253.000. Disse puljer kan søges af foreninger og andre som tilskud til forskellige fritids-aktiviteter.

Tallene illustrerer hvor mange penge den million-kroner-julefilm koster i forhold til kommunens kultur- og fritidspuljer. Filmen koster alene mere end det samlede budget for Kulturpuljen i 2013. Og næsten det samme som Fritidspuljen.

Her op til kommunevalget den 19. november, kan man læse at samtlige partier vægter foreningslivet højt.

Restriktiv kulturpulje?
Med hensyn til Kulturpuljen, så er der noget der tyder på, at man er alt for restriktiv, når man tager stilling til ansøgninger. Det vidner de store overskud i puljen om. Kunne det tænkes, at det afholder kulturen fra at ansøge puljen om penge.

Skatter og afgifter i budgetforliget
Når man ser på skatter og afgifter - og specielt dem som erhvervslivet trækkes med. Så er man mere sparsommelig. Man har brugt 200.000 kr. til at nedsætte Dækningsafgiften - (20 % af filmtilskuddet). Og så har man nedsat byggesagsgebyrerne med 417.000 kr. Altså under det halve af hvad julefilmen koster.
Personskatten er samlet nedsat med 1,4 millioner. Igen set i forhold til en julefilm, som man bruger 1 million på. Det fremgår af budgetforliget for 2014, som et enigt Byråd har vedtaget.

Hvad er det som får folk og erhvervslivet til at flytte til Fredensborg Kommune. En julefilm? Eller lave skatter og afgifter? Eller et bredt kulturliv? Døm selv.

Brug af cookies Vi anvender cookies på websitet til at huske dine indstillinger mens du besøger websitet. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.For at finde ud af hvilke cookies vi bruger og hvordan du sletter dem, se vores privacy policy.

Jeg accepterer cookies.

EU Cookie Directive Module Information