• Udskriv

Forårskoncert i særklasse  på Fredensborg Rådhus

Musikskolens dygtige elever leverede en spændende musikalsk oplevelse for et veloplagt publikum i Rådhuskælderen Det var en fantastisk eftermiddag, da Fredensborg Musikskole afholdt den årlige Forårskoncert lørdag den 30. maj i Rådhuskælderen på Fredensborg Rådhus.  Foto: Fredensborg Kommune.

Musikskolens dygtige elever leverede en spændende musikalsk oplevelse for et veloplagt publikum i Rådhuskælderen lørdag den 30. maj. Entusiasmen og energien var tydelig at mærke hos både elever og lærere, der fik vist et bredt spekter af genrer og sammenspil.

Om Forårskoncerten siger musikskoleleder Carsten Østerskov: ”Koncerten var virkelig et fint billede på musikskolens alsidighed, og eftermiddagens koncert viste også et meget stort og flot samarbejde mellem strygergrupperne, korsangerne, orkestrene osv. En ny genre blev også præsenteret da den nyetablerede folkemusikgruppe spillede Balkanmusik.”    

Koncerten på Rådhuset bød på storslåede strygerensembler, hurtige fingre på tangenterne, fint guitarsammenspil og herlige kor- og bandoptrædener. Alt i alt fik publikum en stor musikalsk oplevelse og klapsalverne rungede længe efter de sidste toner klingede ud i den fyldte Rådhuskælder.

Tilmelding til Musikskolen i det nye skoleår stadig åben!
Fredensborg Musikskole har stadig åben for tilmelding til musikundervisning i det nye skoleår.

Musikskolen tilbyder en alsidig undervisning i mange forskellige fag for 0-25-årige indenfor klassisk og rytmisk musik, lige fra musikalsk legestue og rytmik for de mindste, til instrument- og sangundervisning, kor, orkestre og kreativ musikproduktion.

Musikskolen er for alle: Kom og vær med – vi har musikken under huden! Tilmelding på www.fredensborgmusikskole.dk.

Brug af cookies Vi anvender cookies på websitet til at huske dine indstillinger mens du besøger websitet. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.For at finde ud af hvilke cookies vi bruger og hvordan du sletter dem, se vores privacy policy.

Jeg accepterer cookies.

EU Cookie Directive Module Information