- Detaljer
- Kategori: Tv-fredensborg.dk - Lokale nyheder
- Publiceret: Lørdag, 19 september 2015 09:00
Jette Zerlang udstiller smykker på Nivå Bibliotek
I hele oktober kan besøgende på Nivå Bibliotek og Medborgercenter se en udstilling med smykker fremstillet af den 83-årige kunstner Jette Zerlang.Halskæde af Jette Zerlang. Foto: PR-billede
Er man til håndlavede smykker, byder Nivå Bibliotek og Medborgercenter fra torsdag den 1. til lørdag den 31. oktober på en spændende udstilling af smykkekunstneren Jette Zerlang. Jette Zerlang dyrker efter eget udsagn det enkle og ikke for overlæssede i sine kreationer, som er fremstillet af halvædelstene, ferskvandsperler, læder og andre naturlige materialer.
”Det er først i min høje alder, at jeg har fundet lysten til at være kreativ, og smykker fandt mig,” siger Jette Zerlang, som fyldte 83 år i marts, og som ofte får idéerne til smykkerne i de halvvågne morgentimer.
Udstillingen består af blandt andet af armbånd, halskæder, læderbælter, og den kan ses i Nivå Bibliotek og Medborgercenters åbningstid.
