• Udskriv

Julemarked på museet

Nordsjællands hyggeligste julemarked

Lokalhistorisk Museum, Rytterskolen

Avderødvej 19, Avderød
10. og 11. december kl. 11.00-16.00

Tag børn eller børnebørn med til vort hyggelige julemarked med en række aktiviteter for både voksne og børn.  Husk, at medlemmer af museets børneklub får en gratis julegave.

Den gamle historiske skolestue er julepyntet, og her kan børnene og deres forældre hygge sig med at klippe julepynt under kyndig vejledning.


Børnene kan også skrive en ønskeseddel til julemanden med pen og blæk og lægge den i en rigtig gammel rød postkasse.

Derefter kan de gå op på museets loft for at finde ud af, hvor mange julenisser, der gemmer sig der. Der vanker en lille pose med julegodter bagefter. I museets café kan man købe juleglögg, sodavand og æbleskiver m.m.
Nivå-Kokkedal Fodboldklubs årgang 2000 og deres forældre står for salget. Overskuddet går til en tur for
drengene til Barcelona næste år. Kom og støt dem.

På vort indendørs julemarked kan man købe nogle helt unikke og spændende julegaver.

Hos Frk. Grands Blomster kan man bl.a. købe naturjulepynt og andre sjove julegaver,

Hos John Bernt kan man købe hans egne trædrejearbejder i form af skåle og fade,

Hos Marianne Schmitto kan man købe hendes pilefeltarbejder i form af kurve,
dørkranse m.m.

Hos "hattedamen" HR UNIKA finder man sjove og populære hatte, sjaler og tøfler, som hun laver af håndstrikket og filtet materiale.

Og endelig kan du købe gammelt julestads hos Vivi´s Loppemarked

Gratis adgang, gode p-forhold på den anden side af vejen hos Friis Marketing. - Vi glæder os til at se jer!


Brug af cookies Vi anvender cookies på websitet til at huske dine indstillinger mens du besøger websitet. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.For at finde ud af hvilke cookies vi bruger og hvordan du sletter dem, se vores privacy policy.

Jeg accepterer cookies.

EU Cookie Directive Module Information