- Detaljer
- Kategori: Tv-fredensborg.dk - Lokale nyheder
- Publiceret: Lørdag, 04 november 2017 17:45
- Skrevet af John Stæhr
Drama på Nivå Havn - personalet redder sejlbåd fra at synke.
Trimaranen tørskoet på land i Nivå Havn. Foto: John Stæhr"Vi udviste bare fleksibilitet", sagde Havnefogeden i Nivå Havn, Linda Krogsgaard. Sammen med sine medarbejdere havde hun netop reddet en stor sejlbåd fra at synke i havnen.
En af havnens sejlbåde, en stor trimarans midterskrog var sprunget læk inde i havnen, Og mandskabet forsøgte forgæves at holde den flydende med pumper. Samtidig kunne de ikke finde lækken i båden. Gode råd var dyre. Men til alt held var der bådoptagning i Nivå Havn denne weekend - så der var en stor kran i havnen.
Der er ellers et stramt program, når der tages både op i Nivå Havn. Så nogle både blev forsinket. Men det forlød, at ingen havde klaget.
Trimaranen er så stor, at det ville give store problemer, hvis den var sunket inde i Havnen. Det var ikke planlagt at den skulle på land i dag..
Trimaranen blev sat på grund på den lille strand i forgrunden. Nu står den på Nokken i baggrunden. Foto: John Stæhr
