- Detaljer
- Kategori: Tv-fredensborg.dk - Lokale nyheder
- Publiceret: Fredag, 13 januar 2012 16:07
- Skrevet af Pressemeddelelse
Sådan skal kaffe smage - Fredensborg Bibliotek
Hvis kaffe for dig bare er en skefuld frysetørret Nescafé blandet med kogende vand som middel til at få øjnene op om morgenen, så stop endelig læsningen her. Hvis kaffe derimod er en vej til en højere lykke og erkendelse, så kan du nu komme nærmere målet.
I samarbejde med Kafé Coma fra Helsingør kan Fredensborg Bibliotekerne d. 25. januar præsentere en ægte barista, for hvem kaffebrygning er en højere kunstform. Anne Sofie Balleby Berlin viser, hvordan kaffe og espresso skal fremstilles på stempelkanden, og selvfølgelig får tilhørerne lov til at smage på herlighederne.
Billetter til arrangementet koster 25 kr. og kan købes via Fredensborg Bibliotekernes hjemmeside eller på selve biblioteket.
