- Detaljer
- Kategori: Tv-fredensborg.dk - Lokale nyheder
- Publiceret: Fredag, 06 april 2012 13:39
- Skrevet af John Stæhr
Fredensborg komponisten Yngve Jan Trede mindes ved koncert i maj

Yngve Jan Trede (1933-2010) boede på Gl. Skæremølle i Fredensborg, sammen med sin hustru Signe Trede-Jahn. Her komponerede han bl.a. 2 operaer sammen med digteren Poul Borum (1934-1996). Begge operaer blev opført med succes på Det. Kgl. Teater. Jan Yngve Trede skrev utallige andre klassiske værker. Foto: John Stæhr
7. maj afholdes mindeskoncert i det gamle "Radiohuset", der nu rummer Det Kgl. Danske Musikkonservatorium

Tredes værker omfatter instrumentalmusik, som orgelværker, kammer- og orkesterværker og instrumentalkoncerter, og talrige sange. Tredes værker bliver løbende nodesat, og udgivet af musikforlaget Edition Svitzer.
Yngve Jan Trede, der var født i Tyskland, var gift med Signe Trede-Jahnn - datter af den store tyske forfatter Hans Henny Jahnn, som boede på Bornholm under krigen.
Yngve Jan Trede ved sit cembalo i Fredensborg
Usædvanlig tuba-kvartet:
Til Yngve Jan Tredes mindeskoncert, vil det blive muligt at høre kompositioner for marimba solo og fløjte og vibrafon samt noget så usædvanligt som en tuba kvartet. Også en violin-sonate og en fløjte-sonate vil blive opført og desuden vil man få lejlighed til at høre hans fremragende cembalo instrument, som er blevet doneret til Det Kgl. Danske Musikkonservatorium.
Henrik Svitzer, tidligere solofløjtenist i Det Kongelige Kapel skriver:
"Tredes musik er bemærkelsesværdig i mange henseender og viser hans følelsesmæssige
frihed, fuldendte tekniske beherskelse og fleksibilitet i formen".
Og Henrik Svitzer fortsætter:
"Han komponerer ofte kunstfærdige flerstemmige teksturer og meditativ lyrisk, som minder om den strenge instrumentale stil fra barokmusikken, men hans musik er også fyldigt påvirket af de åbenlyse post-romantiske farver, som giver musikken varme og udtryksfuldhed".
Percossionisten Johan Bridger på marimba medvirker:
Medvirkende: Henrik Svitzer, fløjte, Johan Bridger, marimba, Mogens Andresen, basbasun, Nilas Walentin, violin, Elisabeth Holmegaard, klaver, m.fl.
Følg Fredensborg komponisten på Facebook-gruppen "Yngve Jan trede":
Læs mere om Yngve Jan Tredes usædvanlige liv.
Koncertprogrammet Det Kgl. Danske Musikkonservatorium
