- Detaljer
- Kategori: Tv-fredensborg.dk - Lokale nyheder
- Publiceret: Onsdag, 05 september 2012 12:56
- Skrevet af John Stæhr
Fredensborg kommunes erhvervsklima - lille fremgang i 2012.
I Dansk Industris årlige undersøgele af erhvervsklimaet i 96 kommuner, er Fredensborg Kommune gået 8 pladser frem. Fra en placering som nr. 87 i sidste år - hvor man faldt hele 53 pladser - til nr. 79 i 2012. Kun Helsingør og Frederikssund er dårligere af de Nordsjællandske kommuner. Helsingør som næstsidst og nr. 95.
Det er især området velfærdsservice der har forbedret kommunens placering. Her ligger Fredensborg som nr. 29, og er altså gået 13 pladser frem.
Når det gælder, Skatter, Afgifter og Gebyrer samt Kommunal Sagsbehandling, så er kommunen stadig helt i bund - og næstsidst som nr. 94-95.
Undersøgelsens bundprop som nr. 96 er Svendborg Kommune. Uldjyderne topper listen. Som nummer 1, 2 og 3 ligger Herning, Ikast-Brande og Hedensted
Resultatet kort ifølge DI:
-
Fredensborg er i 2012 placeret som nr. 79, hvilket er en forbedring på otte pladser i forhold til 2011.
-
Kommunens bedste resultat er i kategorien Kommunal Velfærdsservice, hvor Fredensborg er nr. 29, hvilket samtidigt er kommunens største forbedring med en fremgang på 13 pladser.
-
I otte af de 11 kategorier ligger Fredensborg i den nederste tredjedel af alle kommuner.
-
De to laveste resultater er i kategorierne Skatter, Afgifter og Gebyrer samt Kommunal Sagsbehandling, hvor kommunen er hhv. nr. 95 og 94.
Vi har bedt Per Frost Henriksen, formand for Fritids- og Erhvervsudvalget i Fredensborg Kommune, om en kommentar:
Han siger:
I budgetforliget fra i søndags har vi gjort noget ved det. Især glæder det mig, at forligspartierne fandt sammen om at sænke de meget høje byggesagsgebyrer. Jeg tror vi har verdens højeste byggesagsgebyrer lige nu, så på tide at vi sænker dem. Det i sig selv vil give bedre karakterer i næste undersøgelse.
Læs om undersøgelsen på DI's hjemmeside her:
Resultatet for Fredensborg Kommune her:
Hele undersøgelsen (pdf) her:
