• Udskriv

Smart-Parat-Svar kommer til Fredensborg

Smart-Parat-Svar kommer til FredensborgSmart-Parat-Svar er en landsdækkende quiz for alle 6. klasser. I Fredensborg dyster 6 klasser den 26. oktober om at komme i regionsfinalen. Den indledende quiz finder sted på Nivå Skole, Nord kl. 9-12.



Den nationale Smart-Parat-Svar-quiz for skoleklasser er igen på banen. Quizzen er målrettet 6. klasser i folkeskolen, der i hold på fem deltagere fra hver klasse skal dyste på paratviden og godt samarbejde. I år har 364 klasser over hele landet meldt sig til, og i Fredensborg skal 6 klasser fra henholdsvis Humlebæk Skole og Kokkedal Skole forsøge at komme i regionsfinalen, der afholdes d. 7. november.

Grundlaget for quizzen er litteratur, men eleverne skal også kloge sig i emner som politik og sport. I år samarbejder Smart-Parat-Svar med Tv2 Regionerne, der vil bringe transmissioner fra de lokale og regionale runder. TV2 Regionerne sender også live fra finalen den 5. december, der afholdes i Odense.

Huxi Bach vært i finalen
De elever, der er så heldige at nå til den endelige finale, kan glæde sig til en sjov og nervepirrende dag, ikke mindst fordi den populære tv- og radiovært Huxi Bach kommer til at stå i spidsen for løjerne.

Det er Gentofte Bibliotek, der er tovholder for Smart-Parat-Svar, som desuden er støttet af Kulturstyrelsen. Fredensborg Bibliotekerne er involveret i den lokale konkurrence den 26. oktober og stiller blandt andet med et par skrappe dommere.

Vinderklassen har tidligere vundet en klassetur til 10.000 kr. eller et gavekort. Hvad præmien er i år, er endnu ikke afsløret.

Brug af cookies Vi anvender cookies på websitet til at huske dine indstillinger mens du besøger websitet. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.For at finde ud af hvilke cookies vi bruger og hvordan du sletter dem, se vores privacy policy.

Jeg accepterer cookies.

EU Cookie Directive Module Information