- Detaljer
- Kategori: Tv-fredensborg.dk - Lokale nyheder
- Publiceret: Mandag, 22 oktober 2012 15:39
- Skrevet af Pressemeddelelse
Kandidater til Handicapprisen søges
Prisen tildeles privatpersoner, foreninger, organisationer eller erhvervslivet, som i særlig grad har ydet en indsats for, at mennesker med handicap i Fredensborg Kommune kan deltage i samfundslivet på lige fod med alle andre.
Handicapprisen 2012 tildeles ud fra følgende tildelingskriterier:
- at have skabt forhold, der kan bidrage til en forøget livskvalitet hos mennesker med handicap
- at have skabt mulighed for, at mennesker med handicap kan deltage på lige fod med øvrige borgere
- at have skabt arbejdspladser for mennesker med handicap
- at have skabt aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for mennesker med handicap
- at have forbedret handicaptilgængeligheden i kommunen
- at have bidraget til større almen viden om handicappedes forhold
- at have bidraget til en større grad af inkludering af mennesker med handicap i det offentlige rum
Sidste år gik prisen til Anne Jørgensen for hendes mangeårige frivillige sociale arbejde, hvor hun blandt andet har hjulpet handicappede i forbindelse med udflugter eller arrangementer.
