• Udskriv

En hobby for dronninger

En hobby for dronningerOnsdag d. 6. februar kl. 15.30 er der mulighed for at prøve kræfter med dronningens kreative syssel, decoupage, på Fredensborg Bibliotek.

Decoupage er en kunstart, der består i at dekorere et objekt med farvet papir, klippet i flotte former eller med iøjenfaldende avisudklip kombineret med specielle maleriske effekter, såsom forgyldte blade, perler og sten.

Det er en kunstart som vores egen kreative og kunstneriske Dronning Margrethe mestrer.

Nu har alle muligheden for at gøre dronningen kunsten efter, når Fredensborg Bibliotek laver decoupage-workshop, kombineret med højtlæsning onsdag d. 6. februar kl. 15.30-18.

”Vi sørger for alle materialer, gamle aviser, blade, perler osv., så det eneste man skal gøre er at tilmelde sig arrangementet på bibliotekets hjemmeside”, siger initiativtager Stina Pfeil:” Og så møde op med godt humør.”

Billetter til decoupage-workshoppen er gratis og kan hentes på:
www.fredensborgbibliotekerne.dk/detsker.

Brug af cookies Vi anvender cookies på websitet til at huske dine indstillinger mens du besøger websitet. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.For at finde ud af hvilke cookies vi bruger og hvordan du sletter dem, se vores privacy policy.

Jeg accepterer cookies.

EU Cookie Directive Module Information