- Detaljer
- Kategori: Tv-fredensborg.dk - Lokale nyheder
- Publiceret: Fredag, 24 januar 2014 01:00
- Skrevet af Pressemeddelelse
Bogbytte og bogsalg på Nivå Bibliotek
Er man træt af at se på sine gamle bøger hjemme i bogreolen, har man den 1. februar chancen for at få udskiftet noget af samlingen. Her kan man på Nivå Bibliotek og Medborgercenter bytte bøger med andre i samme situation og på den måde få noget nyt at kigge på og læse i.
Der vil samtidig være god mulighed for at møde andre bogentusiaster og få en hyggelig bogsnak.
Bogbyttedagen fungerer også som startskud til Nivå Biblioteks store bogsalg, hvor man for en billig penge kan gøre et kup i bibliotekets overskudslager af kasserede materialer. Bogsalget vil strække sig over de efterfølgende 14 dage, men vil man have fat i de bedste godbidder, skal man ikke tøve for længe.
Bogbytningen og bogsalget foregår fra kl. 10-14 lørdag den 1. februar og i øvrigt i bibliotekets åbningstid i de 14 dage, det står på.
