• Udskriv

Pynt småkager på Fredensborg Bibliotek

Pynt småkager på Fredensborg BibliotekDer bliver fyldt med hygge og sjov når man tirsdag d. 11. februar både kl. 11. og kl. 12 kan pynte kager med alskens fine og søde sager.

Småkager bliver lidt mere personlige og indbydende hvis man pynter dem med glasur i forskellige farver eller spændende krymmel. De bliver også endnu bedre når man laver dem sammen med andre.

Foto: Fredensborg Kommune

I vinterferien kan man komme på Fredensborg Bibliotek og gøre netop dette: Pynte småkager så de bliver rigtig fine. Børnebibliotekar Anita står for løjerne sammen med sin trofaste bage-assistent Kit. Sammen sørger de for at der er småkager bagt og masser af forskelligt farvede kugler, perler, stjerner og meget mere til at pynte kagerne med.

Man kan pynte sine småkager fuldstændig efter eget hoved, og bagefter kan man få dem med hjem i en fin æske – lige klar til at blive givet som en dejlig gave eller hygget omkring sammen med familien.

Biblioteket sørger for alt fra bagte småkager og pynt til æsker, så alt man selv skal tage med, er de kreative evner og det gode humør. Arrangementet henvender sig til børn mellem 8 og 12 år.

Det er gratis at deltage, men man skal tilmelde sig på forhånd til et af de to tidspunkter, klokken 11 og 12. Tilmelding kan ske på Fredensborg Bibliotekernes hjemmeside eller på ens lokale bibliotek i kommunen.

Brug af cookies Vi anvender cookies på websitet til at huske dine indstillinger mens du besøger websitet. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.For at finde ud af hvilke cookies vi bruger og hvordan du sletter dem, se vores privacy policy.

Jeg accepterer cookies.

EU Cookie Directive Module Information