• Udskriv

Test af Sundhedscentret i Murergade i Helsingør


Sundhedscentret i Murergade set inde fra gården. Porten i midten af billedet er en flaskehals. Foto: John Stæhr

Region Hovedstaden ønsker at borgerne i store dele af Nordsjælland skal benytte Sundhedscentret i Murergade i Helsingør. Byrådet i Fredensborg Kommune giver idéen en kold skulder. Og det kan vi godt forstå efter at have prøvet centret .

Under et besøg hos øjenlægen i Sundhedscentret har Tv-fredensborg.dk haft mulighed for at teste idéen. Er det muligt at så mange mennesker kan benytte dette center?

Centret ligger i nogle gamle bygninger i Murergade. I gården ligger Jørn Utzons højhus-plejehjem. Med monumental trappe og tilhørende smukt anlæg. Som optager pladsen i det meste af gården. Her vil det ikke kunne lade sig gøre at oprette flere parkeringspladser.

Når man ankommer, skal man ind igennem en port, hvor der er indgange i begge sider. Al trafik til sundhedscentret skal gennem denne port. Vi har en tid kl. 9,30, og kører ind gennem porten 15 minutter før. Vi finder hurtigt en P-plads lige inde til højre. Det gik altså let at finde en P-plads.

Men da vi skal køre igen, efter besøget hos øjenlægen - bliver det virkelig kompliceret. Det er svært at komme ud fra P-pladsen på grund af en anden bilist der leder efter en. Der bliver ikke givet megen plads - for at forhindre andre i at snupper den plads vi er ved at forlade.

Da vi kommer hen til porten, maser en TAXA sig ind. Det er svært at se, hvad han har tænkt sig. Men endelig holder han stille foran indgangen til sundhedscentret. Da vi vil køre, står der pludselig en fodgænger foran bilen. Vi vælger at køre ned i den anden ende af P-pladsen, for at afvente at der kommer mere ro på.

Endelig kan vi køre ud af porten til Murergade. Men Murergade er blokeret af en stor blodprøve-bil. Fra det laboratorium der henter og bringer sundhedscentrets prøver. Den skal også ind gennem porten. Med besvær lykkes det os komme forbi blodprøvebilen. Og turen går hjemad.

Konklusion: Hvis ikke der bliver gennemført store ændringer, virker tanken om at mange mennesker skal bruge centret absurd. Der skal i det mindste oprettes en anden ind- og udkørsel til Trækbanen, for porten er en flaskehals.

Det er svært at se, hvor man kan oprette flere parkeringspladser. Men man kan benytte et parkeringshus skråt over for på Trækbanen. Hvordan det vil fungere for dårligt gående, det ved vi ikke.  Porten er efter vores mening farlig, fordi der er så mange der færdes  der. Til tider må man nærmest betegne det som kaos..

Brug af cookies Vi anvender cookies på websitet til at huske dine indstillinger mens du besøger websitet. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.For at finde ud af hvilke cookies vi bruger og hvordan du sletter dem, se vores privacy policy.

Jeg accepterer cookies.

EU Cookie Directive Module Information