• Udskriv

Fredensborg Kommunes gæld  forøges med
ca. 10,5 millioner kroner på grund af schweizerfranc stigning.


Foto: John Stæhr

Store kursstigninger på kommunens valutalån
Kursen steg i går torsdag med 15 % på schweizerfrancen, ifølge DR.dk, en forøgelse af gælden på  ca. 10,5 milloner kroner, for Fredensborg Kommunes vedkommende. Hertil kommer en forøget udgift til afdrag. Som jo betales med den dyrere schweizerfranc.

Borgmester Thomas Lykke Pedersen orienterer Økonomiudvalget om sagen på mandag den 19. januar, oplyser pressechef Thomas Hag til Tv-fredensborg.dk.

Efter at  schweizerfrancen har forladt Euroen, er flere kommuner blevet ramt af, at deres gæld i  schweizerfranc er steget. Således også Fredensborg Kommune, som har et lån på 70 millioner,  målt i danske kroner. 

Det giver et stort kurssmæk på ca 10,5 millioner, hvis lånet skulle betales tilbage her og nu. Faktisk skriver Politiken.dk, at kommunens tab ville være hele 21 millioner, hvis lånet skulle betales tilbage nu. Så meget er kursen steget siden lånet blev optaget i 2007 og 2009.

I april 2013 opgjorde man kommunens tab til 18 millioner kroner, hvis de ville købe sig ud af disse to valutaswapaftaler i schweizer-franc. Det kan man læse af dette referat fra byrådet den 2. april 2013. Så beløbet må være højere end det Politiken.dk nævner. Tabet skal formentlig dækkes ind ved optagelse af nye lån. Kommunen oplyser til flere medier, at gælden lige nu er på i alt 500 millioner kroner. En halv milliard.

http://www.fredensborg.dk/politik/dagsorden+og+referat/byraadet/2013/april/02-04-2013+2037/31+-+finansiel+politik+2013+2037

I referatet fra byrådsmødet, kan man se, at politikerne besluttede, at gå ud af disse lån - citat:
- Kommunen går ud af en fjerdedel af swapaftalerne ultimo året i hhv. 2013, 2014, 2015 og 2016. Dog således, at administrationen i samråd med borgmesteren gives et vist handlerum, hvis der er ekstraordinært store valutakursudsving ultimo året. Herved udlignes udgiften over en årrække. Det anbefales, at udgiften ved at gå ud af aftalerne, i det omfang det er muligt, finansieres af afkastet fra Kommunens obligationsbeholdning (som er budgetlagt til nul) og for en eventuel rest finansieres ved låntagning.

- Såfremt kursen på CHF falder til 5,00 i løbet af perioden går Kommunen helt ud af begge swapaftaler. Det bemærkes, at kommunen også har et lån i euro. Administrationens anbefaling er, at dette lån ikke røres p.t. Endelig bemærkes det, at der, jf. den finansielle politik, ikke optages nye lån i udenlandsk valuta.

Efter mandagens økonomiudvalgsmøde, bliver vi nok klogere, når borgmesteren har redegjort for sagen. Bl.a. om man har fulgt beslutning om afvikling af lånene, som nævnt i referatet. Det ligner betænkeligt valutaspekulation for borgernes penge. 2013 var et valgår, måske har det spillet ind..

Fredensborg Kommune oplyser til tv-Fredensborg, at man ikke betaler så meget i afdrag på lånene. Og at kurstigningen derfor ikke mærkes så meget lige nu. Men om to år, i 2017, skal lånet i sin helhed betales tilbage. Og så kommer kurs-smækket til at kunne mærkes i Kommunens budget. Hvis ikke kursen når falde igen inden.

Høj risiko
Lån i  schweizerfranc er højrisiko lån, som Fredensborg Kommune ikke er kommet ud af i tide. Det har været drøftet i Byrådet på et tidspunkt, om man skulle ud af det. Vi skal forsøge at finde det pågældende referat -red. Her er det:
http://www.fredensborg.dk/politik/dagsorden+og+referat/byraadet/2013/april/02-04-2013+2037/31+-+finansiel+politik+2013+2037

Frank Øland Hansen, chefstrateg i Danske Bank siger til DR.dk:

-Tidligere var der store gevinster at hente ved højrisikable lån i schweizerfranc. Det har blandt andet mange danske kommuner og landmænd benyttet sig af. Men lånene er ikke nær så udbredte som tidligere.

- Det her ville have været langt mere alvorligt for nogle år siden. Der er mange, der er kommet ud af de her lån. Dels fordi de er risikable, dels fordi renterne er historisk lave i øjeblikket, så det ikke længere er helt så attraktivt, siger Frank Øland til DR.dk.

Vi har - via kommunens pressechef - bedt om en kommentar fra Borgmester Thomas Lykke Pedersen. Der har meldt tilbage: At vi får svar fra Borgmesteren efter Økonomiudvalgets møde mandag, når Borgmesteren har orienteret udvalget om sagen.

Desuden har vi bedt Venstres gruppeformand i Byrådet, Thomas Elgaard om en kommentar.


Artiklen opdateres med flere oplysninger og kommentarer..

Brug af cookies Vi anvender cookies på websitet til at huske dine indstillinger mens du besøger websitet. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.For at finde ud af hvilke cookies vi bruger og hvordan du sletter dem, se vores privacy policy.

Jeg accepterer cookies.

EU Cookie Directive Module Information