- Detaljer
- Kategori: Tv-fredensborg.dk - Lokale nyheder
- Oprettet: Mandag, 19 januar 2015 11:15
- Publiceret: Mandag, 19 januar 2015 21:30
- Skrevet af John Stæhr
Bør Licitationen af Molevitten - Mariehøj 5 i Niverød - gå om?

Molevitten solgt billigt efter usædvanligt udbud. Foto: John Stæhr
Efter at have været i udbud i én måned hos EDC Erhverv Poul Erik Bech, blev den kommunale ejendom Mariehøj 5 i Niverød solgt til et byrådsmedlems familiemedlem, til brug for en privatskole, for 1,05 million kroner. En privatskole som byrådsmedlemmet er en af initiativtagerne til. Der kom nemlig kun ét bud. Sandsynligvis på grund af nedenstående oplysninger i udbudsmaterialet i annoncerne:
"Der udarbejdes ny lokalplan for området hvorefter ejendommen kan anvendes til offentlige formål, herunder skoler og institutioner samt til boligformål. Nybyggeri muliggøres i et moderat omfang".
Man udelukkede altså bud fra erhvervslivet, erhverv er slet ikke nævnt -- endnu.
http://www.edc.dk/erhverv/sag/2990-niv%C3%A5/marieh%C3%B8j-5-19000020
I det ovenfor annoncerede forslag til ny lokalplan, som netop nu er på vej gennem byrådet (Økonomiudvalget 19. jan. 2015), lyder det imidlertid helt anderledes end i udbudsmaterialet:
"Lokalplanforslaget fastlægger den fremtidige anvendelse til offentlige formål, boligformål, lagervirksomhed, liberale erhverv og anden privat service (dog ikke detailhandel). Eksisterende håndværks- og værkstedsvirksomheder er fortsat lovlige, men der vil ikke kunne etableres nye håndværks- og værkstedsvirksomheder".
http://www.fredensborg.dk/politik/dagsorden+og+referat/%C3%B8konomiudvalget/2015/januar/%C3%B8k+19-01-2015+3201/22+-+forslag+til+lokalplan+n103+for+3201
Nu er de forskellige erhvervsmuligheder lige pludselig kommet med. Efter at ejendommen er solgt til en pris af kun 1,05 million kroner. Hvorfor stod erhvervsmulighederne ikke i udbudsmaterialet?
Det skyldes måske denne vedtagelse i Plan,- Miljø og Klimaudvalget den 9. september 2014.
http://www.fredensborg.dk/politik/dagsorden+og+referat/plan-,+milj%C3%B8-++og+klimaudvalget/2014/september/09-09-2014+2872/152+-+ans%C3%B8gning+om+ny+skole+p%C3%A5+2872
"Anvendelsen fastlægges til offentlige formål og boligformål. Den nuværende erhvervsanvendelse udgår dermed for fremtiden, men eksisterende virksomheder vil lovligt kunne fortsætte". En meget mærkelig beslutning -red.
På Tv-fredensborg mener vi, at man bevidst har udelukket, at erhverv kunne byde på ejendommen. Hvilket kan have påført Fredensborg Kommune et tab. Var det fordi man vidste at privatskolen stod og manglede en bygning? Var det et indirekte tilskud til en privatskole?
Da Byrådet godkendte salget til 1,05 million kr. den 22. december 2014, oplystes det, at:
"Det er administrationens vurdering, at tilbuddet er det bedst opnåelige i dagens marked. Den offentlige ejendomsværdi pr. oktober 2012 er på 3,85 mio. kr. heraf grundværdi 1,563 mio. kr., men ejendommen er vanskelig at sælge, og bygningerne er i meget dårlig stand ".
http://www.fredensborg.dk/politik/dagsorden+og+referat/byraadet/2014/december/22-12-2014+2654/232+-+salg+af+marieh%C3%B8j+5+-+tidligere+2654
Samtidig mener kommunen at interessen fra erhvervslivet ville være begrænset (.....). Jamen, det kunne udbuddet vel give svaret på, hvis erhverv var nævnt. Udkastet til den nye lokalplan var kendt af byrådet, da salget af Mariehøj 5 blev vedtaget 22. december 2014. Her på Tv-fredensborg.dk, havde vi den nye lokalplan i mail-boksen 4 dage før, nemlig den 18. december 2014.
Udbudsgiver (Fredensborg Kommune -red) forbeholder sig ret til frit at vælge mellem tilbuddene, eller at forkaste alle indkomne tilbud. Det står der i annoncerne.
Charlotte Bie (V) deltog ikke i byrådets beslutning om salget af Mariehøj 5, grundet inhabilitet.
Ejendommen har et grundareal på 3.547 m2 og et samlet etageareal på 713 m2.
Altså en meget stor ejendom. Og den har tidligere været vurderet, af kommunen, til en salgsværdi af 1,75 million kr., når udgifter til istandsættelse er modregnet (estimeret pris). Det var da brugen af Molevitten var oppe i Fritids- og Idrætsudvalget i Juni 2014.
http://www.fredensborg.dk/politik/dagsorden+og+referat/fritids-+og+idr%C3%A6tsudvalget/2014/juni/04062014+2670/110+-+fremtidig+brug+af+molevitten+2670
Man oplyste endvidere, da man vedtog at sælge for 1,05 mill., at man sparede 60.000 kr. om året, til opretholdelse af minimal drift af bygningerne.
Molevitten er solgt 700.000 kr. under kommunens værdifastsættelse i juni. Man ville kunne vedligeholde den i 11 år for 60.000 kr. om året. Og en liggetid på kun 1 måned - det er milevidt fra det der normalt gælder på ejendomsmarkedet i Danmark. Hvor man normalt taler om halve og hele år - eller mere.
Den gamle byplan 4 - som nu afløses - var gældende under udbuddet:
"Der må kun opføres eller indrettes bebyggelse til eller udøves mindre industri- og værkstedsvirksomhed og lagervirksomhed samt forretningsvirksomhed, der har tilknytning til de pågældende virksomheder, eller som efter byrådets skøn naturligt finder plads i området".
Her står intet om Offentlige formål, skoler og institutioner mv..
Her på Tv-fredensborg.dk overvejer vi at lade Tilsynet i Statsforvaltningen se på, om ikke denne licitation burde gå om.
Som en anden journalist vi talte med om sagen, spurgte, hvad er logikken i disse beslutninger.
Kære læser døm selv.
Vi har bedt det nævnte byrådsmedlem om en kommentar til artiklen, men har ikke fået noget svar fra hende. Derudover har et ledende byrådsmedlem haft mulighed for at imødegå artiklen. Det er ikke sket.
