- Detaljer
- Kategori: Motor
- Publiceret: Torsdag, 20 december 2012 15:23
- Skrevet af John Stæhr
Vinterkulden en udfordring for Test-en-elbil

Foto: John Stæhr
De 9 deltagere i "Test-en-elbil" i Fredensborg Kommune føler sig sikkert som pionerer i kørsel med Elbil. Man føler sig som opdagelsesrejsende, når man skal udforske hvor langt man kan køre på en opladning. I vinterkulden er det ikke så ligetil. Ud over at batteriernes kapacitet er nedsat i frostgrader. Skal der også bruges varme, elbagruder og blæsere til at holde ruderne dug- og isfri. Det begrænser mulighederne for at køre langt. Det kan godt give lidt nerver på. "Kan jeg nu komme hjem igen, uden at løbe tør for strøm".
På testenelbil.clever.dk kan man læse deltagernes blogposter fra hele landet. Netop vinterkulden er et tilbagevendende emne. Dem der skal køre distancer i nærheden af elbilerne totale rækkevidde, beskriver hvordan de slukker for varmen. Eller kun bruger varme i sæderne. "Bliver stegt i bagen", som en skriver. De fleste har problemer med at holde ruderne dugfri. Især hvis bilen er fuld af passagerer. Men de fleste er trods alt glade for elbilen. Det er spændende.
Kører man kun småture til det nærmeste supermarked, er det ikke det store problem. Bortset fra at der skal bruges mere strøm til at genoplade bilen. Man kan bruge varme uden at tænke på, om man kan komme hjem igen.
Vi har sat temperaturen til 17 grader inde i "vores" Nissan Leaf. Uden at fryse, for om vinteren har man jo som regel overtøj på. Blæseren er sat på laveste trin. Og defroster til forruden for at holde duggen væk. Det er meget lærerigt. Man bliver bevidst om, at alt hvad man tænder for i en bil bruger strøm. Også radioen - som vi derfor ikke bruger i elbilen.
Man kan til gengæld glæde sig over, at kilometrene nærmest er til halv pris i forhold til benzinbilen.