Prins Joachim blev Danmarksmester

Prins Joachim vandt dmDet var meget glad Prins Joachim der i weekenden modtog sin guldmedalje på den svenske racerbane, Ring Knutstorp, efter DM-finalens tre førstepladser i sin lånte Ford Cortina Lotus fra1965.





En glad og stolt HKH Prins Joachim efter præmieoverrækkelsen på Ring Knutstorp. Dansk Mester i Historisk Motorsport-1965 klassen.
Foto: John Stæhr



Under et løb i august på Bellahøj, hvor bremserne svigtede, smadrede Prinsen sin egen Ford  Cortina Lotus, der ellers, som højrestyret, passede perfekt til den svenske bane. Nu sad han så i en venstrestyret bil, og skulle vinde sine tre heat for at blive mester. Et klart handicap.

Det gik dog fint i de to første heat, hvor han vandt sin klasse sikkert . Men i det tredje, og afgørende heat, havde han ikke fået sat bilen rigtig i gear, og kom af sted som en af de sidste i feltet.

Prinsens værste konkurrent til titlen havde motorproblemer i andet heat, så HKH Prins Joachim skulle bare gennemføre for at vinde. Heldigvis blev han ikke ramt af nogen af bilerne  bag ham, da han kiksede starten.

Race er race, sagde HKH Prins Joachim bagefter til tv-fredensborg.dk. "Jeg gav den gas, ville forsøge at vinde, selvom jeg egentlig havde besluttet mig for at tage den med ro, og satse på at  gennemføre. Jeg ville godt vise, at jeg kunne køre mig op til en førsteplads". Og det gjorde HKH Prins Joachim så, og vandt.

Det var Prins Joachims 5. Danmarksmesterskab. "Det første DM var jo specielt, fordi jeg endelig var kommet helt derop. Men denne gang, var måske det bedste, for jeg måtte kæmpe hårdt for det hele sæsonen. Det føles godt, at man skal kæmpe sig til det - hele vejen igennem. En fantastisk sæson", slutter HKH Prins Joachim.

Brug af cookies Vi anvender cookies på websitet til at huske dine indstillinger mens du besøger websitet. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.For at finde ud af hvilke cookies vi bruger og hvordan du sletter dem, se vores privacy policy.

Jeg accepterer cookies.

EU Cookie Directive Module Information