- Detaljer
- Kategori: Tv-fredensborg.dk - Blogs
- Publiceret: Mandag, 17 august 2026 17:49
- Skrevet af John Stæhr
Arkiv-artikel
Respektløs ældrepleje i Fredensborg Kommune.
"K" som vi kalder hende her i artiklen (vi kender hendes identitet) har smerter. For tre timer siden er hun ankommet til en aflastningsinstitution - hvor hun skal være, indtil der bliver en ledig plejehjemsplads. Men hun får den dårligst tænkelige start på sit ophold. En plejehjemsassistent taler til hende, som om hun var et genstridigt barn.
Ældre og Handicapchefen i Fredensborg Kommune har ikke anden kommentar til adfærden, end: "Det er naturligvis beklageligt, at I har oplevet situationen omkring beboerens ankomst til hjemmet som ubehagelig. Det har bestemt ikke været medarbejderens hensigt".
Ikke et ord om hvad han vil gøre for at det ikke gentager sig. Læs hele hans svar på den alvorlige kritik nederst på siden.
Lad det være sagt med det samme. Vi har hidtil kun oplevet søde og venlige medarbejdere fra hjemmehjælpen og sygeplejen i kommunen. Det samme gælder andre medarbejdere, som vi allerede har mødt på det hjem hvor "K" nu er indkvarteret.
Men, en plejehjemsassistent - står nu og taler højt til "K" . På samme måde som jeg husker min skolelærer kunne finde på for 60 år siden. "K" vil ikke have den smertestillende medicin, hendes læge har ordineret. For hun mener, at hun ikke kan tåle disse piller.
For få timer siden var "K" et frit menneske der kunne vælge at tage håndkøbspiller. Og det havde hun gjort i lang tid. Piller som hun syntes hjalp på hendes smerter - og som hun følte hun kunne tåle. Nu er hun tilsyneladende fuldstændig umyndiggjort. På 3 timer.
Og "K" kan sagtens høre hvad man siger, når man taler normalt til hende..
Plejehjemsassistenten bliver ved. Med høj stemme næsten råber hun "K" ind i ansigtet på 40-50 cm. afstand. Men "K" afviser vedholdende at tage pillen i pilleglasset.
"Jeg må kun give dig medicin, som din læge har ordineret", råber plejehjemsassistenten.
"Jeg kan ikke give dig medicin du har ordineret dig selv - jeg skal ringe til din læge i morgen", fortsætter hun.
Hun opfatter helt tydeligt "K" som en uartig person. Og taler til hende, som om hun var et genstridigt barn
Da det har stået på i nogle minutter, er "K" tydeligt frustreret og råber, at hun vil ikke. Så godt som en person med afasi nu engang kan.
"Du skal ikke råbe af mig, jeg råber ikke af dig". lyder det fra plejehjemsassistenten (....).
Jeg går hen og lægger hånden på "K's" arm for at berolige hende. Jeg kæmper med min vrede og magtesløshed. Tør ikke rigtig gribe ind. For ikke at skade "K's", fremtidige relationer på institutionen. Og det kommer fuldstændigt bag på mig, at man stadig kan opleve den slags i dagens Danmark. Efter alle de sager der har været fremme i pressen.
Jeg er fuldstændig uforberedt.
Vi - min kone og jeg - har kendt "K" et stykke tid. Hun lider af afasi - har svært ved at finde ordene. Men har i høj grad sin værdighed i behold. Man skal ikke tale hen over hovedet på hende, det får man omgående at vide. Og taler nogen ned til hende, bliver hun vred.
Så den tiltaleform hun oplevede på institutionen - ca. tre timer efter at hun var ankommet. Ville med sikkerhed gøre hende vred. Hvem ville ikke blive det.
Vi er en lille gruppe af hendes venner der forsøger at hjælpe hende. Hun har ingen familie - så vi tager os af hende. Men vi skal åbenbart lige vænne os til den magt hun nu er underlagt.
Vi mødte "K" under en reportagetur for tv-fredensborg.dk. Hun fortalte, at hun skulle på plejehjem. Men var bekymret for hvad der skulle blive af hendes hund. Vi tog et bilede af hunden, for hun skulle i det mindste have et billede af den med sig.
Det var sådan vi lærte hende at kende. Da vi afleverede billedet til hende en uge senere. Stod det klart for os, at hun havde brug for hjælp.
Nu har hun så været på en institution i Fredensborg Kommune i tre timer Vi har netop været ude i hendes hjem, for at hente hendes ting. Da vi kommer tilbage, stifter vi desværre bekendtskab med en adfærd - som i den grad minder os om et berømt videoklip fra fjernsynet. Hvor en plejehjemsassistent taler hårdt til en ældre eller handicappet mand på et toilet. Og som skabte et ramaskrig i hele landet.
Jeg går ud på kontoret for at tale med plejehjemsassistenten. Forsøger at fortælle lidt om "K". Men bliver afbrudt: "Jeg har ikke tid til at høre på det der", får jeg besked på.
Jeg forsøger at forklare, at "K" kun har været der få timer. Og at hun må forstå, at "K" helt naturligt kan blive frustreret, når hun ikke har sin frihed mere - og at hun skal lade det gå ind af det ene øre og ud af det andet. Jeg går virkelig på listefødder.
"Jeg tager det ikke personligt", siger plejehjemsassistenten.
Jeg kan næsten ikke klare mere, så jeg går tilbage til "K" på hendes værelse. Resten af eftermiddagen bliver vi hos hende, laver hendes "stærke kaffe" og beroliger hende. Da vi går sidst på eftermiddagen, er hun helt rolig.
Men vi er stærkt bekymret for hvad der skal blive af "K".
Vi er ganske vist ikke i familie med hende, men vi holder meget af hende.
Vi har besøgt "K" i dag, hun sagde, at hun følte sig dobet. Med en sigende bevægelse, lod hun sig falde om i sengen. Som om hun besvimede. Ifølge det oplyste, er det kun hendes læge der kan ordinere medicin til hende.
Vi har bedt Ældre- og Handicap-chefen i Fredensborg Kommune, Hans Bækvang om en kommentar, Han svarer:
Indledningsvis er det godt at høre, at I ellers kun har mødt venlige medarbejdere i ældreplejen.
Det er naturligvis beklageligt, at I har oplevet situationen omkring beboerens ankomst til hjemmet som ubehagelig. Det har bestemt ikke været medarbejderens hensigt.
Vi lægger vægt på at alle beboere behandles med respekt og jeg kan forstå på personalet, at beboeren nu er faldet godt til på hjemmet.
Det er helt korrekt at medarbejderne ikke må give beboere medicin, der ikke er lægeordineret. Når de sundhedsfaglige personer overtager administration af medicin, overtager de samtidig ansvaret. I det tilfælde er det helt klart at al medicin skal være lægeordineret. Der er således ikke tale om umyndiggørelse, men udelukkende plejefaglig omsorg for at beboerne modtager den korrekte behandling.
Venlig hilsen
Hans Bækvang
Ældre og Handicapchef
Vi har spurgt Borgmester Thomas Lykke Pedersen om, hvad han vil gøre for at dette ikke gentager sig. Borgmesterens spindoktor henviser til ovennævnte svar.
Til gengæld har vi modtaget dette svar fra direktøren for Borgerservice, job og velfærd, Morten Knudsen:
På en ældreinstitution i Fredensborg Kommune.
"K" som vi kalder hende her i artiklen (vi kender hendes identitet) har smerter. For tre timer siden er hun ankommet til en aflastningsinstitution - hvor hun skal være, indtil der bliver en ledig plejehjemsplads. Men hun får den dårligst tænkelige start på sit ophold.
Lad det være sagt med det samme. Vi har hidtil kun oplevet søde og venlige medarbejdere fra hjemmehjælpen og sygeplejen i kommunen. Det samme gælder andre medarbejdere, som vi allerede har mødt på det hjem hvor "K" nu er indkvarteret.
Men, en plejehjemsassistent - står nu og taler højt til "K" . På samme måde som jeg husker min skolelærer kunne finde på for 60 år siden. "K" vil ikke have den smertestillende medicin, hendes læge har ordineret. For hun mener, at hun ikke kan tåle disse piller.
For få timer siden var "K" et frit menneske der kunne vælge at tage håndkøbspiller. Og det havde hun gjort i lang tid. Piller som hun syntes hjalp på hendes smerter - og som hun følte hun kunne tåle. Nu er hun tilsyneladende fuldstændig umyndiggjort. På 3 timer.
Og "K" kan sagtens høre hvad man siger, når man taler normalt til hende..
Plejehjemsassistenten bliver ved. Med høj stemme næsten råber hun "K" ind i ansigtet på 40-50 cm. afstand. Men "K" afviser vedholdende at tage pillen i pilleglasset.
"Jeg må kun give dig medicin, som din læge har ordineret", råber plejehjemsassistenten.
"Jeg kan ikke give dig medicin du har ordineret dig selv - jeg skal ringe til din læge i morgen", fortsætter hun.
Hun opfatter helt tydeligt "K" som en uartig person. Og taler til hende, som om hun var et genstridigt barn
Da det har stået på i nogle minutter, er "K" tydeligt frustreret og råber, at hun vil ikke. Så godt som en person med afasi nu engang kan.
"Du skal ikke råbe af mig, jeg råber ikke af dig". lyder det fra plejehjemsassistenten (....).
Jeg går hen og lægger hånden på "K's" arm for at berolige hende. Jeg kæmper med min vrede og magtesløshed. Tør ikke rigtig gribe ind. For ikke at skade "K's", fremtidige relationer på institutionen. Og det kommer fuldstændigt bag på mig, at man stadig kan opleve den slags i dagens Danmark. Efter alle de sager der har været fremme i pressen.
Jeg er fuldstændig uforberedt.
Vi - min kone og jeg - har kendt "K" et stykke tid. Hun lider af afasi - har svært ved at finde ordene. Men har i høj grad sin værdighed i behold. Man skal ikke tale hen over hovedet på hende, det får man omgående at vide. Og taler nogen ned til hende, bliver hun vred.
Så den tiltaleform hun oplevede på institutionen - ca. tre timer efter at hun var ankommet. Ville med sikkerhed gøre hende vred. Hvem ville ikke blive det.
Vi er en lille gruppe af hendes venner der forsøger at hjælpe hende. Hun har ingen familie - så vi tager os af hende. Men vi skal åbenbart lige vænne os til den magt hun nu er underlagt.
Vi mødte "K" under en reportagetur for tv-fredensborg.dk. Hun fortalte, at hun skulle på plejehjem. Men var bekymret for hvad der skulle blive af hendes hund. Vi tog et bilede af hunden, for hun skulle i det mindste have et billede af den med sig.
Det var sådan vi lærte hende at kende. Da vi afleverede billedet til hende en uge senere. Stod det klart for os, at hun havde brug for hjælp.
Nu har hun så været på en institution i Fredensborg Kommune i tre timer Vi har netop været ude i hendes hjem, for at hente hendes ting. Da vi kommer tilbage, stifter vi desværre bekendtskab med en adfærd - som i den grad minder os om et berømt videoklip fra fjernsynet. Hvor en plejehjemsassistent taler hårdt til en ældre eller handicappet mand på et toilet. Og som skabte et ramaskrig i hele landet.
Jeg går ud på kontoret for at tale med plejehjemsassistenten. Forsøger at fortælle lidt om "K". Men bliver afbrudt: "Jeg har ikke tid til at høre på det der", får jeg besked på.
Jeg forsøger at forklare, at "K" kun har været der få timer. Og at hun må forstå, at "K" helt naturligt kan blive frustreret, når hun ikke har sin frihed mere - og at hun skal lade det gå ind af det ene øre og ud af det andet. Jeg går virkelig på listefødder.
"Jeg tager det ikke personligt", siger plejehjemsassistenten.
Jeg kan næsten ikke klare mere, så jeg går tilbage til "K" på hendes værelse. Resten af eftermiddagen bliver vi hos hende, laver hendes "stærke kaffe" og beroliger hende. Da vi går sidst på eftermiddagen, er hun helt rolig.
Men vi er stærkt bekymret for hvad der skal blive af "K". Vi er ganske vist ikke i famile med hende, men vi holder meget af hende.


