Detaljer

Kategori: Indhold

Publiceret: Lørdag, 18 august 2012 10:20

Historien om TVF

Jeg er født i 1940. Og har siden 1956 arbejdet i pressen, dels som pressefotograf - bl.a. på Berlingske, Bilen Motor og Sport, Bådnyt og MC-Revy. Arbejdede i mange år journalistisk som freelance. Men har også lavet tv og meget andet. I en periode var jeg pressechef på racerbanen Ring Djursland. Senere redaktør og producent af Trafikmagasinet på Kanal 2 i København i 6 år. Blev desuden uddannet som webdesigner da jeg var 59 år. Umiddelbart før jeg gik på efterløn.

I forbindelse med sagen om forpagterens opgravning af Nivå å i januar 2011, ville jeg have en kommentar fra politikerne efter et udvalgsmøde på Fredensborg Kommunes rådhus til min hjemmeside niveaa.dk og You Tube. Jeg blev af kommunens daværende pressechef afvist med ordene:

"Efter det oplyste er du tillige part i sagen og repræsenterer ikke et medie".

Hvis jeg skulle arbejde journalistisk - og bruge min grundlovssikrede ytringsfrihed - måtte jeg altså oprette et medie. Jeg havde optaget opgravningen af Nivå å på video og lagt den ud på You Tube, set af over 4.500. Så navnet tv-fredensborg.dk lå lige for. Siden har jeg produceret en række videofilm til hjemmesiden - alle lagt på You Tube.

I mine mange år i pressen, hvor jeg som sagt også var freelance, har jeg aldrig været udsat for en afvisning, som den min egen kommune udsatte mig for. Og part i sagen, jo, opgravningen foregik lige uden for mine vinduer. Og det kan man åbenbart ikke dække journalistisk i Fredensborg Kommune. Min video gav i øvrigt anledning til, at TV2-Lorry bragte historien. Med mine optagelser som grundlag.

Siden starten har jeg forsøgt at være kritisk i min tilgang til stoffet. Jeg har sat fokus på ældreplejen i Fredensborg Kommune. Den lokale lystfiskerforening udøvelse af myndighed på kommunens vegne. Og selvfølgelig føljetonen om den ulovlige opgravning af Nivå å og helårsbaderne Pingvinernes bizarre oplevelser. Og der er nye på vej.

Vi har været udsat for direkte trusler og hærværk. Det ansporer mig selvfølgelig hver gang til at grave endnu dybere. For den slags dækker for det meste over ulovlige handlinger. Trusselsbreve fra advokater er heller ikke ualmindelige.

Vi er tilmeldt Pressenævnet, som en fairness over for dem vi skriver om. Vi har fået én klage til Pressenævnet, fra en lokal politiker. Som i øvrigt ikke havde læst artiklen. Pressenævnet gav hende i afgørelsen et kursus i demokrati og ytringsfrihed. Så nu ved hun det.

Da jeg tidligere er blevet afvist af kommunen, og har svært ved at få kommentarer. Må jeg bringe historierne ud fra min research, som dokumenterer mine historier. Jeg får dog alle kommunens pressemeddelelser. Men sætter ikke mit eget navn på som skribent på pressemeddelelser, som jeg ikke selv har bearbejdet. Jeg lægger vægt på total uafhængighed - derfor ingen annoncer på hjemmesiden. Men det begrænser selvfølgelig også mine muligheder for at producere nyheder.

Man forventer i dag, at journalister skal være fuldstændig holdningsløse. De må ikke ikke give udtryk for deres mening i artikler. Det mener især dem man skriver kritisk om. I stedet bruger medierne udvælgelsen af stoffet, eller valget af kommentarer fra bestemte "eksperter". På den måde bliver det ofte mediets egen mening der kommer til udtryk. Objektivitet findes ikke. Mange sager tager jeg op på grund af indignation over det man udsætter andre mennesker for.

Med venlig hilsen

John Stæhr