- Detaljer
- Kategori: Tv-fredensborg.dk - Blogs
- Publiceret: Torsdag, 19 oktober 2017 12:28
- Skrevet af John Stæhr
BLOG: Fredensborg - Katastrofevalg skyldtes valgmetoden.
Af John StæhrKandidat til Seniorrådet i Fredensborg Kommune www.john-staehr.dk (valg-hjemmeside).
Foto: John Stæhr
Når kun godt 4 ud af 10 ældre og seniorer stemte ved Seniorrådsvalget i 2013 i Fredensborg Kommune, så skyldtes det valgmetoden. Det viser en gennemgang af valgdeltagelsen i de fleste af landets kommuner. Som Danske Ældreråd har gennemført.
En del af faldet i Fredensborg Kommune kan også skyldes dårlig information om valget fra kommunens side.
Seniorrådsvalget for fire år siden, var med en valgdeltagelse på kun 42,5 % et katastrofevalg. Man gik tilbage med 7% i forhold til forrige valg.
Med ændring af valgmetoden til digitalt i 2017, kan man frygte, at det vil gå endnu værre. Især hvis kommunen og Seniorrådet ikke reklamerer kraftigt for, at man også kan stemme på valgstederne ved Kommunal- og Regionsrådsvalget den 21. november.
I kommuner med fremmødevalg (hvor man kunne stemme på et valgsted) stemte op til 7 ud af 10 ved valgene til Seniorrådene.
Gennemsnitlig havde kommuner med fremmødevalg en valgdeltagelse på 7 ud af 10. Hvorimod kommuner hvor man stemte pr. brev, havde knap 5 ud af 10 stemt .
I Fredensborg Kommune havde kun godt 4 ud af 10 været i postkassen med den afkrydsede stemmeseddel.
Valgdeltagelse 2013
Fredensborg Kommune 4/10 XXXX000000
Fremmødevalg i andre kommuner 7/10 XXXXXXX000
Det understreges af, at de kommuner der skiftede valgmetode, fra fremmøde til brevvalg, fik et kraftigt fald i valgdeltagelsen. Hvorimod de kommuner der skiftede fra brevvalg til fremmødevalg gik kraftigt frem.
Det her må Fredensborg Kommune og Fredensborg Seniorråd have vidst, da de i 2016 traf beslutningerne om Seniorrådsvalget 2017.
Stem ved kommunal- og Regionsrådsvalget den 21. november.
Derfor må Fredensborg Kommunes satsning på digitalt valg via e-post i 2017 betegnes som noget af en satsning. Det ved Fredensborg Kommune da også godt. For nu kan man udover digitalt og brev også stemme ved valgstederne til Kommunal- og Regionsråd den 21. november.
Jeg skal opfordre kommunen til at sikre, at der er personale nok til at undgå kødannelse ved valg til Seniorrådet på kommunens valgsteder på valgdagen den 21. november. Undersøgelserne viser, at de fleste ønsker at stemme ved personligt fremmøde.
Læs opgørelsen fra Danske Ældreråd
Læs også: