- Detaljer
- Kategori: Tv-fredensborg.dk - Kultur og turisme
- Publiceret: Tirsdag, 31 oktober 2017 12:28
Kunst: Bordet, billetten og broklappen
Foredrag om Immanuel Ibsen med kunsthistoriker Mikael WivelOnsdag den 8. november kl. 19.30
I 1967 tog Kurt Trampedach til fest sammen med Mikael Wivel hjemme hos stifteren af Louisiana, Knud W. Jensen, i Humlebæk. Her så Trampedach et selvportræt af Immanuel Ibsen, der kom til at få en stor betydning for den unge maler.
Det forenklede, flade og skyggeløse udtryk, som Ibsen havde udsat sit spejlbillede for, var en øjenåbner for Trampedach, der umiddelbart efter malede adskillige selvportrætter - endda også et, hvor han står akkurat som Ibsen, med tre pensler i højre hånd, til trods for, at Trampedach var venstrehåndet.
Immanuel Ibsen var en sjælden skikkelse i dansk kunst, innovativ som maler og inspirerende som kollega. Hans dristige nysyn og tanker om maleriet influerede mange, både indenfor Danmarks grænser og udenfor. Selv havde Ibsen ikke rigtig heldet med sig, mens han levede. Hvorfor i alverden?
Dette spørgsmål m.fl. vil Mikael Wivel, dr.phil., kunsthistoriker og forfatter belyse ved et foredrag onsdag den 8. november kl. 19.30 på Nivaagaards Malerisamling. Wivel har bidraget til det udstillingsaktuelle katalog om Immanuel Ibsen, med en personlig og veldokumenteret fortolkning af Ibsens påvirkning på sine malerkollegaer, blandt andre Åge Vogel-Jørgensen, Kurt Trampedach, Ingálvur av Reyni, Asger Jorn og Per Kirkeby.
Entrépris til foredrag: 100 kr. Halv pris for årskortholdere. Tilmelding på Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller tlf. 49 14 10 17 eller via billetto.dk. Cafeen serverer aftenens ret før foredraget. Bordbestilling nødvendig på Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller tlf. 53 85 10 17.