Jazz i Asminderød kirke 17. marts kl. 16.00

Der venter publikum en ganske særlig musikoplevelse søndag den 17. marts kl. 16.00 i Asminderød kirke, når vi får besøg af jazz-pianisten Carsten Dahl.
Foto: Pressebillede.








Carsten Dahl er selvudlært pianist og er ud over sit fremragende jazz-spil, blandt andet i trioen GinmanBlachmanDahl, også kendt for at have indstuderet og opført Bachs berømte Goldbergvariationer uden noder - udelukkende via øret.

Han er tidligere professor på Det Rytmiske Musikkonservatorium og Syddansk Musikkonservatorium og har nu kastet sig over malerkunsten med lige så stor succes som musikken.

Carsten Dahl vil denne dag spille egne improvisationer blandet med kendte sange. Men da han er en improvisationens mester, er det meget øjebliksbilledet fra selve rummet og de tilstedeværende i kirken, han lader sig inspirere af og programmet er derfor ikke fastlagt på forhånd.

Der venter os en meget spændende musikalsk oplevelse, når Carsten Dahl denne søndag improviserer på kirkens flygel. 

Der er gratis adgang til koncerten.

Brug af cookies Vi anvender cookies på websitet til at huske dine indstillinger mens du besøger websitet. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.For at finde ud af hvilke cookies vi bruger og hvordan du sletter dem, se vores privacy policy.

Jeg accepterer cookies.

EU Cookie Directive Module Information