Debat: Dagligvarebutikken Netto i Nivå skal forbedre sig!


Netto i Nivå Center. Foto: Lora Radmer Andersen

Af: Hanne Berg, SF. Medlem af Fredensborg Byråd - med kommentar fra Netto (Salling Group).

Mange borger i Nivå kommer til mig, fordi de er fortvivlede over, at vi kun har dagligvarebutikken Netto tilbage i Nivå Center. Vi er godt 8000 indbyggere i byen. 

Vi venter i den grad desperat på, at kommunen snart får sat gang i udarbejdelsen af først visionsplanen for Nivå med startskud i februar 2019, og senere selve nybygningen af butikker, som forventes igangsat ved årsskiftet 2019/2020. Så vi kan få flere valgmuligheder ift. at gøre lokale indkøb.

Netto i Nivå er desværre rodet indrettet, vanskelig at komme rundt i for gangbesværede, når vogne og kasser står i gangene, og den mangler rengøring. Desuden er der behov for, at der oftere fyldes varer på hylderne i løbet af dagen, da flere typer af varer hurtigt bliver udsolgt.

Da en del af de 8000 borgere er afhængige af en lokal og velfungerende butik, f.eks. børn, unge og ældre uden bil, eller folk, som bare ønsker at være klimavenlige og derfor foretrækker at cykle eller gå til butikker i nærområdet, er der brug for, at Netto i Nivå skal derfor forbedre sig.

Jeg vil derfor tage initiativ til at opfordre byråd eller vores borgmester til - på vegne af byens borgere - at kontakte Nettos ledelse, for at ledelsen kan opprioritere Netto i Nivå, mens vi venter på en ny bymidte.
Vi vil have en ordentlig butik med service, fyldte hylder, og den skal være ren og pænt indrettet.  

Tv-fredensborg.dk  har fået denne kommentar til læserbrevet fra Nettos distriktschef for området, Nils Hyldgaard:
”Vi kan godt genkende kritikken af, at Netto i Nivå, primært på grund af dens størrelse, ikke på alle tider af dagen er gearet til den store kundestrøm, vi har oplevet efter nabobutikken Fakta lukkede.
Vi bestræber os dog altid på at lytte til vores kunder og gør hvad vi kan for at holde butikken både rydde

Brug af cookies Vi anvender cookies på websitet til at huske dine indstillinger mens du besøger websitet. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.For at finde ud af hvilke cookies vi bruger og hvordan du sletter dem, se vores privacy policy.

Jeg accepterer cookies.

EU Cookie Directive Module Information