Debat: Movia – har I hørt og lyttet til borgerne!


Slut med bustider på stoppestederne.   Foto: John Stæhr

Af Freja Brabæk Kristensen DF, Formand Infrastruktur og Teknikudvalget.

Movia er fælleskommunalt ejet selskab for 45 kommuner på Sjælland med 9 politikere i bestyrelsen, hvorfor det kan undres, at det er blevet iværksat forringelser af Movias service til kunderne !

De fysiske kørerplaner på busstoppetavler er erstattet med mobil live opdateringer samt sms løsning”1250” for at få afgangstider. Tiltag som alle er uundværlig for os med smartphone i hånden hele tiden. DOTs kundecenter kan også kontaktes for bustider.

MEN for en stor gruppe seniorer opleves Movias forenkling af information/ fjernelse af køreplaner som  forringelse af servicen.  Dansk Folkeparti Fredensborg deler vi seniorernes bekymring, for hvorfor ikke lytte til de 30- 40 % af passagerne, jf. Movias egen undersøgelse, som der faktisk orienterer sig og bruger stoppestedtavlerne ?, hvorfor skabe øget utryghed  hos især ældre borgere som  ikke har smartphone ved hånden ? Er det rimeligt og god service, at passager over 60 år ikke længere kan se de fysiske afgangstider på bus stoppesteder, når netop dette er vigtigt og foretrækkes blandt senior gruppen.

Så længe der er så stort behov for den fysiske information, så er det da tankevækkende, at der iværksættes enten eller i stedet for både og løsning. Lad dog de trykte køreplaner blive lidt endnu og find besparelser et andet sted ! Genindfører Movia ikke køreplanerne, så kan Fredensborg kommune evt. forhandle finansiering af informationsmateriale til lokale buslinjer. Dansk Folkeparti vil lytte til Seniorrådet, visitNordsjælland og andre borgergrupper og invitere politiske partier til dialog.

Brug af cookies Vi anvender cookies på websitet til at huske dine indstillinger mens du besøger websitet. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.For at finde ud af hvilke cookies vi bruger og hvordan du sletter dem, se vores privacy policy.

Jeg accepterer cookies.

EU Cookie Directive Module Information