Få ødelægger det for mange

Juletræssagen i Kokkedal har taget en kedelig drejning. Hærværk begået af en stor gruppe hætteklædte mænd mod en TV2-sendevogn, der ville dække en underskriftsindsamling i området mod den valgte bestyrelse. Og hvad værre er: Den vagthavde ved Nordsjællands Politi Dan Hougtved har til BT udtalt, at han nok ikke selve ville køre ind i et ”højspændt område”. Trygheden i området trues. Beboerdemokratiet i området trues, og det vil politiet ikke køre ind til, når det går galt?

Borgmesteren opfordrer på kommunens vegne bestyrelsen til at tage kraftigt afstand fra volden. De Konservative står helt bag denne opfordring. Men vi mener, at opfordringen også skal ledsages af handling.

Vi har i mange år uden opbakning fra andre partier foreslået, at byrådet vedtager at lægge pres på politimesteren, så der benyttes en mobil nærpolitistation, der uvarslet kan køre ind og modtage efterretninger fra beboere og handlende, for derefter at køre igen. Vi foreslår, at politiet bruger samme metode, som i Manchester, hvor man benytter sig af autocampere, og hvor det virker.

Byrådet har senest vedtaget, at kommunen garanterer for lån til over 300 mio. kr. til istandsættelser i de almennyttige boligområder i Kokkedal. Dertil kommer hele å-dalsprojektet, som finansieres både af kommunen og Realdania. Alle er meget optaget af, at alle beboere skal have det rart. Men vi skal også være villige til at forsvare trygheden og beboerdemokratiet. De få må ikke ødelægge det for de mange.

Brug af cookies Vi anvender cookies på websitet til at huske dine indstillinger mens du besøger websitet. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.For at finde ud af hvilke cookies vi bruger og hvordan du sletter dem, se vores privacy policy.

Jeg accepterer cookies.

EU Cookie Directive Module Information