Fattigdomsgrænsen

I SF er vi glade for, at regeringen har besluttet at indføre en fattigdomsgrænse. Den skal bruges som arbejdsredskab til at sætte tal på omfang af fattigdommen og til at få gjort noget ved fattigdommen i Danmark ved at skabe en målrettet indsats.
I april 2010 stillede SF i Fredensborg byråd et forslag om en fattigdomsundersøgelse, og som led i budgetforhandlingerne 2011 besluttede byrådet at afsætte 113.000 kr. til at gennemføre undersøgelsen i Fredensborg Kommune.

Undersøgelsen blev gennemført i 2012 og viste desværre en stigning i andelen af fattige i kommunen fra 2005-2010 fra 2,8 til 3,0 procent. Stigningen er bekymrende, fordi fattigdom har mange konsekvenser, og hvis det især går ud over børnene, gør det ondt på os. Og der er altså en del børn, der vokser op i fattigdom, uden at der er råd til fritidsaktiviteter, gaver, nyt tøj m.m.
Vi håber, at fattigdomsgrænsen kan være et redskab og en inspiration til at afbøde konsekvenserne af fattigdommen. SF i Fredensborg Kommune har opmærksomhed på problemet og vil følge udviklingen nøje og støtte politiske initiativer i denne sammenhæng.

Suzan Daoud (SF)
Næstformand i Social- og Sundhedsudvalget i Fredensborg Kommune

Brug af cookies Vi anvender cookies på websitet til at huske dine indstillinger mens du besøger websitet. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.For at finde ud af hvilke cookies vi bruger og hvordan du sletter dem, se vores privacy policy.

Jeg accepterer cookies.

EU Cookie Directive Module Information