- Detaljer
- Kategori: Læserbreve - tv-fredensborg.dk
- Publiceret: Mandag, 09 september 2013 12:36
- Skrevet af Per Frost Henriksen
Per Frost Henriksen - vi skal finde en løsning for alle
Jeg ser frem til en god drøftelse af forholdene på Nivå Havn på det kommende møde i Fritids- og Erhvervsudvalget. Administrationen arbejder lige nu på en sagsfremstilling, der skal anvendes til den politiske behandling. Der er mange forslag i omløb om, hvor og hvornår der skal bades og sejles. Der er stadig nogle løse ender omkring sikkerheden, der skal dokumenteres inden en endelig beslutning kan træffes.Min holdning er, at udvalget skal finde en løsning, så foreninger og andre brugere af havn og strandpark kan fortsætte deres aktiviteter. For mig vægter sikkerhed i og omkring havnen tungt.
På mødet vil jeg appellere til at medlemmerne finder en hurtig løsning, der kan få roen og freden til at sænke sig på havnen og samtidig tage de første skridt til en langsigtet plan for hele lokalplanens område, der dækker både havnen og strandparken.
Det er på tide, at få lukket denne konflikt. Nivå Havn er en fantastisk perle, der summer af liv og glæde, hvor der både er plads til ro, fordybelse, hygge og sport med intensitet og styrke. Nivå Havn fortjener al mulig positiv opmærksomhed.

Med venlig hilsen
Per Frost Henriksen (A)
Formand for Fritids- og Erhvervsudvalget