- Detaljer
- Kategori: Læserbreve - tv-fredensborg.dk
- Publiceret: Torsdag, 24 oktober 2013 17:11
Én klub - uden fredagsbøn
Et flertal i Økonomiudvalget (S, RV, SF, DF og Konservative) indstillede på sit møde 21. oktober at der etableres en klub for de 10-12 årige i Egedalshallen. Venstre stemte imod fordi der allerede er kapacitet i den eksisterende klub Bøgegården. Derudover fordi der er andre fritidsbrugere der dermed fortrænges fra Egedalshallen, der er opført til idræts - og fritidsformål, og endelig fordi vi ikke synes at fritidsklub for store børn skal etableres i en de facto moske, hvor leg skal tilpasses fredagsbøn, der nu oven i købet indfiltreres af Hizb ut-Tahrir, som det fremgår af FAAs dækning 23. oktober 2013.
Heldigvis skal sagen afgøres i byrådet, og vi håber at en drøftelse af sagen i åbenhed vil give et andet resultat. Venstre kan naturligvis ikke stå inde for at bruge skattekroner på at etablere ekstra unødvendig klubkapacitet, og da slet ikke i en lokalitet hvor børnene møder ekstremister fra Hizb ut-Tahrir.