- Detaljer
- Kategori: Læserbreve - tv-fredensborg.dk
- Publiceret: Lørdag, 30 august 2014 14:55
- Skrevet af Suzan Daoud
Debatten om fredagsbøn i kommunale lokaler
Kokkedal Ungdoms og kulturel forening har mere end 30 år benyttet kommunale lokaler i Egedalshallen i Kokkedal til deres frivillige foreningsaktiviteter og til fredagsbøn hver fredag eftermiddag. Det må være muligt, at finde en lejepris for et egnet lokale, så den gode forening kan fortsætte sit samfundsnyttige virke. I Danmark er det heldigvis ikke ulovligt at gå til fredagsbøn. Religionsfrihed er et stort plus i samfundet.Kokkedal Ungdoms og kulturel forening gør et kæmpe frivilligt arbejde, for at skabe fællesskab for beboerne i området og et sted at være i deres fritid. Foreningen står for lektiehjælp, sprogundervisning, børne- og ungdomsarbejde og fredagsbøn. Lokalet anvendes altså til mange aktiviteter, hvor fredagsbøn er en af mange aktiviteter.
Foreningen har i årevis haft udfordringer med lokale og plads mangel – og har forgæves ledt efter andet og holdbar permanent løsning til foreningsaktiviteter og fredagsbønnen.
Jeg mener at vi skal bakke op om alle frivillige foreninger – også dem med et religiøst fundament, så længe de tager del i demokratiet.
Så længe foreningen respektere loven og ikke overtræder reglerne skal de have et lokale til alle deres aktiviteter inklusive fredagsbønnen. Det fremmer integration, at accepterer alle, uanset religiøst tilhørsforhold.
Suzan Daoud (S)/ tidligere byrådsmedlem