- Detaljer
- Kategori: Tv-fredensborg.dk - Lokale nyheder
- Publiceret: Fredag, 06 februar 2015 11:00
- Skrevet af John Stæhr
Pårørende til demente får hjælp
Det kan være svært at komme ud at handle, når man har en dement i familien. Det har et projekt i Fredensborg Kommune afhjulpet.Familien tilbydes aflastning 4 timer om ugen i 3 måneder, hvor en af ældreområdets medarbejdere kommer i hjemmet og er sammen med borgeren med demens. I mens kan den pårørende tage ud af huset med en tryghed om, at der er nogen hos ægtefællen. Tiden bliver blandt andet brugt til at få handlet, dyrke motion eller genoptage aktiviteter, som man tidligere har haft stor fornøjelse af at deltage i. Indsatsen har været så stor en succes, at der nu er venteliste til at få aflastning i hjemmet.
De 7 millioner kroner, som Fredensborg Kommune fik af Regeringens såkaldte ældremilliard sidste år har gjort en forskel og været med til at løfte velfærden i kommunen. En del af pengene blev brugt indenfor pleje og omsorg til borgere med demens. Særligt et af projekterne har været en stor succes. Der drejer sig om støtte til de familier, hvor det er ægtefællen, der tager vare på borgeren med demens.

